Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen

Randers
Lørdag 25. marts 2023 kl. 09:00

Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Foto: Colourbox


Folk på førtidspension må gerne tjene penge og bidrage på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 gælder nye regler, som et flertal i Folketinget har vedtaget.

Reglerne betyder, at førtidspensionister, som har en indtægt, som er så høj, at de ikke har ret til førtidspension, frem til år 2026 ikke vil kunne få førtidspensionen frakendt. I stedet vil pensionen blive gjort hvilende. Samtidigt kan man i samme periode gå tilbage til førtidspensionen, hvis man ikke kan holde til arbejdet.

"Det er godt nyt for alle dem på førtidspension, for med de nye regler kan de i højere grad afprøve deres muligheder på arbejdsmarkedet uden at risikere at få frakendt deres førtidspension. Forhåbentligt kan det være med til, at flere får mod på at finde et arbejde og får at mærke, at der også er plads og brug for dem på arbejdsmarkedet," siger Søren Sneftrup, arbejdsmarkedschef i Randers Kommune.

Der sker fortsat en modregning i førtidspensionen, hvis man er i arbejde. Det er Udbetaling Danmark, der står for eventuelle modregninger. Det er kommunen, som vurderer, om pensionen skal gøres hvilende. Efter 31. december 2025 kan kommunen igen vurdere, om borgerens arbejdsevne er blevet forbedret i en sådan grad, at førtidspensionen skal frakendes frem for blot være hvilende.

Bliver ikke trukket hvis ægtefællen arbejder
De nye regler betyder også, at der nu ikke længere sker reduktion i førtidspensionen, hvis ens ægtefælle eller samlever har en arbejdsindtægt. Andre typer af indtægt, fx kapital eller aktieindtægt, vil stadigvæk indgå i beregningen.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning til, hvordan du som pensionist kommer i arbejde, er du altid velkommen til at kontakte Fleksgruppen i Jobcenter Randers på telefon: 8915 7800.

Læs mere
Hvis du er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, kan du læse om reglerne for arbejde i forbindelse med førtidspension her

Hvis du er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, kan du læse om reglerne for arbejde i forbindelse med førtidspension her



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Trompet, slagtøj og 2 klaverer spiller op i Sct. Peders Kirke
Trompet, slagtøj og 2 klaverer spiller op i Sct. Peders Kirke
Randers
Fritid For Alle hjælper børn og unge ind i foreningslivet
Fritid For Alle hjælper børn og unge ind i foreningslivet
Randers
Vilde Blomsters Dag kommer til Randers
Vilde Blomsters Dag kommer til Randers
Randers
Kristrup Vuggestue og Møbelcirklen samarbejder om genbrug
Kristrup Vuggestue og Møbelcirklen samarbejder om genbrug
Randers
Randers Country Blues Cruise
Randers Country Blues Cruise
Randers
Efterlysning: Lækkert, blødt og grønt hø
Efterlysning: Lækkert, blødt og grønt hø
Randers
Vi kan ikke få nok af historier om liv og død i Randers
Vi kan ikke få nok af historier om liv og død i Randers
Randers
Coop Danmark tilbagekalder hakket spinat
Coop Danmark tilbagekalder hakket spinat
Randers
Store revystjerner indtager byen til årets Randers Cabaret i Pakhuset
Store revystjerner indtager byen til årets Randers Cabaret i Pakhuset
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder