Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny tilgang på omsorgsområdet satte Kurt på ny kurs

Forside
Onsdag 25. september 2019 kl. 09:00

Ny tilgang på omsorgsområdet satte Kurt på ny kurs

Folk, der kender Kurt, ved at han er en herre med sin helt egen mening og vilje. Den vilje viste sig at være guld værd for Kurts rehabiliteringsforløb.


For år tilbage blev Kurt opereret i hjertet af flere omgange og kom på plejehjem: "Efter operationerne var jeg færdig som gårdsanger. Jeg havde stomi og sonder, og jeg lå ned hele tiden. Jeg regnede med, at plejehjemmet var sidste station for mig," fortæller Kurt.
Kurt kæmpede sig tilbage og endte med at kunne flytte hjem til sin kone igen. Her fik han den fornødne hjælp af hjemmeplejen. Hjælpen har varieret efter Kurts behov, men han erkender, at han nok i starten var meget glad for sin stol og for at få tingene gjort for sig af både sin kone og af hjemmeplejen.

Den rehabiliterende tilgang
I år begyndte medarbejderne i Randers Kommune systematisk at arbejde med den rehabiliterende arbejdsgang, hvor den enkelte borger sammen med plejen sætter sig mål for, hvad den enkelte gerne vil opnå. Motivationen bliver på den måde drivkraften til at nå målene. Kurts overordnede mål blev, at han gerne ville kunne invitere sin kone til frokost på Restaurant Sejlklubben, hvor turen fra taxaen og ind på restauranten bl.a. går ad trapper. Delmålet blev, at han indenfor seks uger selv skulle kunne gå på toilet. For det overordnede mål blev der sat en tid på tre måneder.

Midlet til at nå målet blev gang- og stabilitetstræning bl.a. med knæbøjninger ved rollatoren, som Kurt lavede med støtte fra Hanne, som er social og sundhedshjælper, og som har været en stor del af Kurts rehabiliteringsforløb. "Da vi startede træningen ændrede Kurt sig. Før var han låst fast i sin stol - i dag går han ture og er i langt bedre humør", fortæller Hanne Skjøttgaard. Det mål er også nået, og ægteparret tager nu regelmæssigt ud at spise: "Sidste gang vi var på Restaurant Sejlklubben var i søndags. Der fik jeg æggekage," fortæller han kækt. I forrige weekend tog han endda familien med på tur til Samsø for at vise dem det sted, som han i mange år har arbejdet.

Kurt, som i sit arbejdsliv arbejdede som pantefoged på Samsø, motiveres og profiterer ved at sætte sig mål, som han kæmper for at nå. Kurt fortæller selv, at træningen ikke altid er en fornøjelse, men at den er alle anstrengelserne værd: "Min daglige gåtur kan jeg ikke undvære. Jeg går ned til nummer 27 og tilbage igen. Det er godt for humøret, så jeg vil godt anbefale andre at være aktiv - gåturen får mig til at fokusere på det positive".

Kurts historie viser, at et tæt samarbejde mellem de ældre borgere, deres pårørende og de ansatte på omsorgsområdet kan skabe gnisten, som bringer livsglæden tilbage.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder