-
---Klik venligst

Del på Facebook   Print siden

Ny test for kræft-DNA i blodet målretter behandling af blærekræft

Forside
Lørdag 8. juni 2019 kl. 11:00

Ny test for kræft-DNA i blodet målretter behandling af blærekræft

En simpel blodprøve kan informere om risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt om behandlingseffekt af kemoterapi.

Patienter med fremskreden blærekræft behandles i dag efter en "one-size-fits-all" strategi, hvor alle får samme behandling og opfølgning.

Men nu har forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med amerikanske forskere netop afsluttet et studie, hvor de har undersøgt blodprøver fra patienter med blærekræft for at kunne identificere patienter, som får metastaser på et meget tidligt tidspunkt. Samtidig kan blodprøverne bruges til at fortælle, om patienternes behandling har effekt.

Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

Kræft-DNA kan findes i blodet

Kræftceller kan være i stand til at frigive noget af deres arvemateriale (kræft-DNA) til blodbanen. I dette arvemateriale findes kræft-specifikke forandringer og ved at lede efter netop disse forandringer, har forskerne været i stand til at identificere arvemateriale, der stammer fra kræftceller i blodprøver fra patienter med blærekræft.

I studiet er mere end 650 blodprøver fra 68 patienter blevet undersøgt. I alt fik 13 patienter tilbagefald efter behandling og i alle tilfælde fandt forskerne arvemateriale fra kræftceller (kræft-DNA) i blodprøverne. Samtidig blev der ikke fundet kræft-DNA i blodprøver fra patienterne, der ikke oplevede tilbagefald. Kræft-DNA blev fundet gennemsnitligt ca. 3 måneder tidligere end tilbagefaldet blev diagnosticeret med standard opfølgningsprogrammer.

- Vores resultater viser, at identifikation af kræft-DNA i blodprøver kan identificere patienter med senere tilbagefald på et tidligt tidspunkt, og det åbner muligheder for fremover at behandle patienter på et tidligere tidspunkt. Tidlig behandling vil kunne øge overlevelsen, siger professor Lars Dyrskjøt, Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, som er leder af forskningsprojektet.

Allerede på det tidspunkt, hvor patienterne blev diagnosticeret, fandt forskerne en stærk sammenhæng mellem tilstedeværelse af kræft-DNA i blodbanen og senere tilbagefald for patienterne. Kun 3% af patienterne uden kræft-DNA i blodet fik senere konstateret tilbagefald, mens hele 46% af patienterne med kræft-DNA i blodet fik tilbagefald.

Blodprøver kan vise effekt af kemoterapi

Forskerne var yderligere i stand til at vise en sammenhæng mellem gavn af behandling med kemoterapi og mængden af arvemateriale fra kræftceller ud fra gentagne blodprøver taget under behandling.

- Vores resultater giver mulighed for en meget tidlig risikoinddeling, som vi ikke før har været i stand til at foretage. Samtidig bidrager vores analyser med en løbende vurdering af effekten af kemoterapi. Samlet set kan det i fremtiden give os nogle afgørende værktøjer til at optimere behandlingsforløbet for patienter med blærekræft, siger Lars Dyrskjøt.

Nyt studie med immunterapi

I øjeblikket arbejder forskerne bag studiet på at kunne begynde med behandling baseret på de nye resultater. I et nyt landsdækkende klinisk studie, som begynder at inkludere patienter fra efteråret, vil patienter blive tilbudt at modtage immunterapi allerede når kræft-DNA bliver fundet i blodbanen. Studiet vil dokumentere, om den tidligere behandling giver en bedre effekt og dermed bedre overlevelse.

Immunterapi er en forholdsvis ny behandling, som først for nylig er blevet godkendt til patienter med blærekræft. Ved immunterapi aktiverer man kroppens eget immunforsvar ved at blokere specifikke signaler fra kræftceller til kroppens immunceller. Behandlingen er meget dyr, og derfor er det vigtigt at udvælge de rigtige patienter til behandling og skåne patienter, som ikke har gavn af behandlingen.

Forskerne vil ud over måling af effekten af den tidlige behandling også studere biomarkører til forudsigelse af behandlingsrespons.

- Målet er at skræddersy behandlingen i fremtiden til den enkelte patient, så man kun behandler patienter, som har brug for det – og hvor behandlingen virker på den enkelte patient, siger Lars Dyrskjøt.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Stjal smykke fra hjertepatient på hospitalet
Stjal smykke fra hjertepatient på hospitalet
Forside
En 33-årig mand blev torsdag klokken 14.40 anholdt på Aarhus Universitetshospital.
Konkurrence: Vind biografbilletter
Konkurrence: Vind biografbilletter
Forside
Vind billetter til filmen Smerte og ære som har premiere i biograferne d. 5 september!
Isabella Arendt, Kristendemokraterne deltager i folkemødet!
Isabella Arendt, Kristendemokraterne deltager i folkemødet!
Forside
Kristendemokraterne (KD) deltager i mødet på lørdag, fra kl. 10 hvor KD er med i det udendørs arrangement på Jens Otto Krags Plads.
Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger
Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger
Forside
Plejehjem i Havndal, Dronningborg, Kristrup, Spentrup og Fårup er i fare for lukning.
Patienter er tilfredse med maden på Regionshospitalet Randers
Patienter er tilfredse med maden på Regionshospitalet Randers
Forside
Regionshospitalet Randers har spurgt patienterne om deres oplevelse af hospitalsmaden, mens de har været indlagt.
Udstilling af broderier på Vennepunktet
Udstilling af broderier på Vennepunktet
Forside
Formand for Vennepunktet, Elisabeth Toft fortæller.
Autobrancheekspert:
Autobrancheekspert: "Man gambler med kundernes sikkerhed"
Forside
Teknologien, der er indlejret i nyere biler, øger trafiksikkerheden.
Ny design og modemesse i Randers
Ny design og modemesse i Randers
Forside
Randers får snart sit første designmarked "Design & Fashion," som henvender sig til alle der elsker design, mode og håndværk.
Randers går forrest: Borgerguider giver støtte i øjenhøjde
Randers går forrest: Borgerguider giver støtte i øjenhøjde
Forside
17 borgere i Randers er uddannede til at holde foredrag og at give personlig sparring om autisme, hjerneskade og udviklingshæmning.
Goalcha DM TOUR i Street håndbold ved Randers Storcenter
Goalcha DM TOUR i Street håndbold ved Randers Storcenter
Forside
Klik venligst


-
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld