Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny strategi skal styrke cybersikkerheden i energisektoren

Danmarkidag
Mandag 12. september 2022 kl. 19:00

Ny strategi skal styrke cybersikkerheden i energisektoren
Foto: Energistyrelsen


Af Redaktionen

Ny strategi skal styrke cybersikkerheden i energisektoren

Energistyrelsen præsenterer i dag en ny cyber- og informationssikkerhedsstrategi. Strategien skal forstærke og udbygge energisektorernes modstandsdygtighed på cyberområdet.

Danmark står over for et forandret sikkerhedspolitisk landskab, hvor vores forsyningssikkerhed er udsat og under øget bevågenhed. Den danske energisektor står, som resten af det danske samfund, overfor stigende trusler fra cyberspace. Derfor lanceres i dag en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed i energisektoren. Strategien dækker el-, gas- og fjernvarmesektorerne og er udarbejdet i samarbejde med aktører i brancherne.

"Den nye strategi bygger bro fra den forrige strategi samtidig med, at den omfavner de udfordringer og udviklinger, som den hastige digitalisering bringer med sig, for at forsyningssikkerheden fortsat kan opretholdes" siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

I den nye strategi præsenteres i alt ti initiativer. Blandt andet:

- Strategisk udvikling af EnergiCERT: EnergiCERT er en forening stiftet af danske energiselskaber, som bl.a. har udrullet et netværk bestående af 170+ sensorer installeret hos danske energiselskaber, der samler data. EnergiCERT kan på baggrund af den indsamlede data være med til at opdage og håndtere cyberangreb på energisektoren. Derfor sætter det første initiativ i den nye strategi fokus på at videreudvikle EnergiCERT's arbejde med at monitorere trusler mod kritisk energiinfrastruktur.

- OT-sikkerhedsforum: Oprettelsen af et såkaldt 'OT-sikkerhedsforum'. Den digitaliserede energiinfrastruktur er kendetegnet ved, at den ikke blot består af informationsteknologi (IT), men også operationel teknologi (OT) – teknologier, der styrer fysiske processer og industrielle systemer. Det indebærer en risiko for, at uønskede aktører tager fysisk kontrol over danske energisystemer gennem virtuelle kanaler.

- Cybersikkerhed i leverandørforhold: Strategien fokuserer på at styrke cybersikkerhed i leverandørforhold. Energisektoren anvender leverandører til flere områder af deres forretning, og det kan øge risikoen for cyberangreb gennem leverandører.
Energistyrelsen lancerer i dag den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi og er vært ved et arrangement, hvor energisektorerne er indbudt til at give inputs til implementeringen af strategien.

Fakta
- Cyber- og informationssikkerhedsstrategien for energisektorerne er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med interessenter fra de danske energisektorer.

- Den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi for energisektorerne kommer i forlængelse af den seneste cyber- og informationssikkerhedsstrategi, som udkom i 2019 og løb i perioden 2019-2021. Initiativerne bygger videre på arbejdet, der blev foretaget i forbindelse med den seneste strategi.

- I marts 2022 fastslog Center for Cybersikkerhed (CFCS), at cybertruslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet fortsat er MEGET HØJ, hvilket er det højeste trusselsniveau.

- Strategiens formålet er at forberede danske energisektorer på en række cybertrusler, hvilket er i tråd med EU's NIS 2.0 direktiv (Network and Information Security Directive) med foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU og CER (Resiliance of Critical Entities), der er et direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder