Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny samfunds økonomisk analyse i 11. time

Debat
Lørdag 3. april 2021 kl. 19:00

Ny samfunds økonomisk analyse i 11. time
Foto: Randers Kommune


Ny samfunds økonomisk analyse i 11. time
Af Erik Bo Andersen og Peter Møller Kjeldsen, Østbroen

Ny samfundsøkonomisk analyse i 11. time

Randers Kommune har fået udarbejdet en ny samfundsøkonomisk analyse af COWI dateret 26. marts 2021, der sammenholder Klimabroen og Østbroen. Denne analyse er vedhæftet som bilag til punkt 51 på Udviklingsudvalgets dagsorden for mødet d. 8. april (se link nederst).

Vi konstaterer med tilfredshed den markante indrømmelse der ligger i, at Randers Kommune nu endeligt har fået udarbejdet en fælles analyse af Klimabroen og Østbroen, hvor beregningsmetode og forudsætninger er ens. Dette er naturligvis det eneste rigtige at gøre, og det er godt at Randers Kommune med den nye analyse anerkender dette.

Vi må desværre dog samtidigt konstatere, at den nye analyse stadigvæk fejler fuldstændigt på et andet meget vigtigt punkt: At lave en æbler-til-æbler sammenligning af konsekvenserne af de to projekter.

De to forbindelser defineres i ovennævnte COWI rapport – nedenstående er direkte citater fra rapporten:

- “Østforbindelsen er en samlet omfartsvej, der forløber fra Hobrovej ved E45 øst om Randers over fjorden til Grenåvej mellem Romalt og Assentoft syd for fjorden.”

- “Klimabroen er en samlet forbindelse fra Grenåvej i syd til Udbyhøjvej i nord.”

Klimabroen er et “halvt ringgade projekt”, idet den munder ud i en trafikal blindgyde ved Udbyhøjvej, lige syd for Bækkestien. Det eksisterende vejnet kan ikke håndtere de ændringer i trafikken, som Klimabroen vil medføre, og der er således uklarhed om betragtelige følgeomkostninger fra Klimabroen. Disse omkostninger, som ikke er medtaget i beregningerne, vil selvsagt påvirke den interne rente for Klimabroen i negativ retning. Ligeledes er der uklarhed om konsekvenser på nordsiden, f.eks. i forhold til trængselsforhold og Bækkestiens fremtid, som Klimabroens linjeføring sår alvorlig tvivl om.

I modsætning til dette medtages samtlige omkostninger for Østforbindelsen i analysen, og alle konsekvenser er synlige, fordi der er tale om en samlet ringvejs løsning – uden en ufærdiggjort nordside. Der er således ikke tale om en æbler-til-æbler sammenligning af de to projekter.

Der er også helt åbenlyse fordele ved en Østbro, som den nye samfundsøkonomiske analyse ikke ændrer noget ved: Tung trafik og trængsel flyttes helt ud af byen, i modsætning til Klimabroen, som fastholder den tung trafik i byen og kun flytter rundt på trængsel, i stedet for at fjerne denne. Østbroen giver, med en samlet ringvejs løsning, også langt større vækstpotentiale

– og kan sagtens forenes med byudvikling, der udnytter Randers strategiske placering ved vandet.

Østbroen har som projekt et regionalt perspektiv og høj intern rente, hvilket giver samfundsøkonomisk pondus i forhold til prioritering af statslige infrastruktur investeringer. Hvis Randers Kommune tilbød at medfinansiere Østbroen, f.eks. med 10% medfinansiering, som Aalborg Kommune med succes har gjort det med den 3. Limfjordsforbindelse, ville Østbroen stå stærkt i forhold til landspolitiske prioriteringer. En sådan medfinansiering af Østbroen vil kræve langt mindre investeringer fra Randers Kommune, end Klimabroen vil.

Det er endvidere helt urimeligt, at der fremlægges en en så væsentligt ændret samfundsøkonomisk analyse så sent i beslutningsforløbet, som tilfældet er – og at denne blot fremlægges som bilag til en dagsorden for et udvalgsmøde. Analysen bærer præg af at være lavet hurtigt – f.eks. er tal vedr. brugernes sparede tid, som citeres på s. 11 (3.115 mio. kr vs. 2.611 mio. kr), ikke i overensstemmelse med tilsvarende tal i Tabel 3 på s. 12 (3.115 mio. kr vs. 2.348 mio. kr). Når man som lægmand ved første gennemlæsning spotter den slags simple fejl, giver det ikke den største tillid til, at der er gennemført den nødvendige kvalitetssikring.

Vi vil med forespørgsler om aktindsigt komme til at spørge ind til flere forhold i den nye analyse – f.eks. den anvendte trafikmodel og følsomhedsanalysen vedr. byudvikling. Det er afgørende at der skal være tid til at disse forhold kan belyses ordentligt, inden Randers Byråd træffer endelige beslutninger i forhold til den nye infrastrukturplan.


Kommentarer til artiklen:
Det er rigtig godt skrevet og jeg er helt enig. Endvidere er den analyse jo kun tørre tal, der ikke tager menneskelige hensyn eller hensyn til det dejlige miljø vi har ved Streetfood og Pakhuset og videre ud til Sejlklubben, Roklubben med flere.
Jytte Lindenfeldt, 03-04-2021 20:24:39


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder