Ny rapport: Kun en brøkdel af statens midler har reel effekt på biodiversiteten

En ny rapport fra Biodiversitetsrådet afslører, at Danmark står over for et massivt økonomisk efterslæb, hvis landet skal leve op til sine mål om at beskytte og genoprette naturen. Ifølge rapporten “Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats” mangler der mindst 6,5 milliarder kroner årligt frem mod 2050 – svarende til 162 milliarder kroner i alt.

Kun få midler gør gavn

Selvom staten i dag bruger omkring 45 milliarder kroner på initiativer med biodiversitetsformål, vurderer rådet, at kun en mindre del har dokumenteret positiv effekt. Hele 34 milliarder kroner går til ordninger, der kun har en usikker virkning på biodiversiteten – og som i nogle tilfælde ligefrem skader naturen.

“Der mangler mange penge til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Uden flere midler, der samtidig er mere målrettede, vil tabet af biodiversitet fortsætte,” siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.
“Mange støtteordninger har ingen eller meget usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt at revidere ordningerne, så beskyttelse og genopretning af biodiversiteten styrkes.”

Land og ferskvand hårdest ramt

Rapporten peger på, at finansieringsgabet er størst på land og i ferskvand, hvor der mangler midler til at beskytte store naturområder, genoprette søer og vandløb og genskabe naturlige økosystemer.
Men også havmiljøet er under pres. Der er behov for flere penge til at reducere kvælstofudledning, stoppe brugen af bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede områder og genetablere stenrev.

Grøn Trepart gør kun lille forskel på land

Ifølge Biodiversitetsrådet har Den Grønne Trepart en vis positiv effekt for biodiversiteten i havet – men kun begrænset betydning for naturen på land. Aftalen giver midler til nye naturnationalparker, men der mangler finansiering til at forbedre naturkvaliteten i både eksisterende og kommende naturområder.

Rådet anbefaler, at fremtidige midler i højere grad målrettes store sammenhængende beskyttede områder og konkrete genopretningsprojekter, der direkte styrker biodiversiteten.

Opråb om en biodiversitetslov

Biodiversitetsrådet understreger, at investering i naturen ikke kun er en udgift, men også en samfundsøkonomisk gevinst. Derfor anbefaler rådet, at Danmark får en biodiversitetslov, der juridisk forpligter staten til at beskytte og genoprette naturen.

“Jo hurtigere vi sætter ind, desto større er chancen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Finansiering og indsatser skal målrettes, så de har størst mulig effekt – og så vi samtidig får samfundsøkonomiske gevinster for klima og vandmiljø,” siger Signe Normand.

Hun tilføjer, at en kommende lov bør indeholde klare definitioner og kriterier for beskyttelsesniveauer, der sikrer naturen på lang sigt:
“Beskyttelse, der reelt sikrer biodiversiteten langvarigt inden for beskyttede områder, bør prioriteres højt.”

Fakta – rapportens hovedkonklusioner

• Danmark mangler mindst 6,5 mia. kr. årligt til biodiversitet frem mod 2050 – i alt 162 mia. kr.
• Kun en mindre del af de nuværende midler har dokumenteret positiv effekt.
• 95 % af finansieringen til landbrug, skovbrug og fiskeri kan potentielt skade biodiversiteten.
• Den Grønne Trepart gør kun begrænset forskel på land.
• En biodiversitetslov og finansieringsplan er nødvendig for at vende udviklingen.

Rapporten “Mere og bedre finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats – finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats” blev offentliggjort 6. november 2025 af Biodiversitetsrådet.