Ny rapport afslører: Det er ikke det offentlige, der har flest administrative stillinger

Erhvervslivet overgår det offentlige betydeligt

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vender en udbredt opfattelse på hovedet: Det er ikke den offentlige sektor, men derimod det private erhvervsliv, der ansætter flest administrative medarbejdere. Ifølge undersøgelsen arbejder 25 til 31 ud af hver 100 ansatte i private virksomheder med administrative opgaver – langt flere end i det offentlige, hvor tallet ligger på 18 ud af 100. Forskellen har været markant og stabil i over et årti.

Stabil udvikling i den offentlige sektor

I modsætning til den udbredte opfattelse har andelen af administrative stillinger i det offentlige været stort set uændret siden 2016. Den tidligere stigning, som fandt sted mellem 2010 og 2016, er nu stoppet, og niveauet har stabiliseret sig.

Udviklingen dækker dog over forskellige tendenser på forskellige niveauer. Statslige områder har oplevet en stigning i administrative stillinger, primært som følge af satsninger på skatteområdet, klima- og energiindsatser samt forsvarsområdet. Til gengæld har kommuner og regioner reduceret deres administrative bemanding i tilsvarende grad.

Administrative stillinger i lønbudgettet

Når man ser på lønudgifterne, bliver forskellen endnu tydeligere. Private virksomheder anvender 32 ud af hver 100 lønkroner på administrative medarbejdere, mens det offentlige bruger 20 ud af 100 lønkroner på samme formål. Dette svarer til samlede administrative lønudgifter på 277 milliarder kroner i erhvervslivet mod 70 milliarder i det offentlige.

En interessant detalje er, at danske virksomheders lønudgifter til overholdelse af regulering og såkaldte administrative byrder udgør 49 milliarder kroner årligt. Dette betyder, at langt hovedparten af virksomhedernes administrative omkostninger ikke kan forklares med offentlige krav og regulering.

Sammenligning på tværs af velfærdsområder

For at skabe et mere retfærdigt sammenligningsgrundlag har forskerne også analyseret de områder, hvor både offentlige og private aktører leverer tilsvarende ydelser. Heller ikke her fremstår det offentlige som mere administrativt tungt end private alternativer.

På velfærdsområder som sundhed, undervisning og sociale tjenester viser tallene, at private udbydere anvender mindst lige så mange administrative ressourcer som deres offentlige modparter. Dette udfordrer forestillingen om, at privatisering automatisk fører til mindre administration.

International anerkendelse af dansk effektivitet

Verdensbankens sammenligning af offentlig effektivitet placerer Danmark på andenpladsen blandt 40 lande, kun overgået af Schweiz. Denne måling omfatter kvaliteten af offentlige tjenester, administrativ uafhængighed og regeringens troværdighed i politikudformning.

Danmarks høje placering tilskrives blandt andet en høj grad af tillid mellem borgere og myndigheder, lav korruption samt betydelig digitalisering af offentlige tjenester. Dette perspektiv nuancerer debatten om den danske forvaltnings effektivitet og peger på styrker snarere end svagheder.

Konsekvenser for den offentlige debat

Analysens resultater rejser spørgsmål om, hvorvidt fokuset på offentlig administration har været hensigtsmæssigt. Med private virksomheders markant højere anvendelse af administrative stillinger bliver det vanskeligere at argumentere for, at det offentlige er særligt administrativt tungt.

Samtidig peger tallene på, at eventuelle besparelser på administrativt personale i det offentlige skal vurderes i lyset af de opgaver, som skal løses, og den effektivitet, som den danske model allerede har opnået internationalt.

Den fortsatte debat om balance mellem service og administration får dermed et nyt datagrundlag, som kan bidrage til mere nuancerede diskussioner om organiseringen af både den offentlige og private sektor i Danmark.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd