Del på Facebook   Print siden

Ny podcast skal give håb til mennesker, der er på vej ud af en spiseforstyrrelse

Danmarkidag
Søndag 19. november 2023 kl. 07:00

Ny podcast skal give håb til mennesker, der er på vej ud af en spiseforstyrrelse
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade


Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade lancerer podcasten Håb i kaos. Podcasten er først og fremmest for dig, der kæmper med en spiseforstyrrelse, og som har brug for hjælp til at tro på, at det er muligt at vriste sig løs af sygdommen.

Forleden lanceredes podcasten Håb i kaos, som er skabt i et samarbejde mellem værterne Sofie og Michelle Skov Blagdon og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Podcasten skal først og fremmest give et håb til dem, der er i recovery fra en spiseforstyrrelse, men den kan også være en hjælp for forældre, søskende, venner og andre pårørende til at forstå det kaos, deres kære går igennem, når de lever med en spiseforstyrrelse.

75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse, og endnu flere er pårørende. Håb i kaos tilbyder dem en platform, hvor de kan lytte til meningsfulde samtaler mellem værterne og deres gæster, som enten deler deres personlige historier eller er eksperter på området. Hver episode har til formål at give støtte til lytterne og en følelse af fællesskab.

Savnede historier fra dem, der blev raske
Ideen til podcasten stammer fra den ene af de to værter, Sofie. Hun er selv i recovery fra en spiseforstyrrelse, som har været en del af hendes liv de seneste otte år. Sofie fortæller, at ”det, jeg hele tiden vendte tilbage til, var, at jeg havde brug for at høre fra nogle andre, at det kan lade sig gøre at blive rask og komme ud på den anden side.”

På baggrund af det behov blev podcasten Håb i kaos skabt, og sammen med Michelle Skov Blagdon rakte Sofie ud til foreningen for at lave et samarbejde om podcasten. Sofie håber, at podcasten vil hjælpe andre, der står samme sted som hende, med at få mod og energi til at fortsætte med at gå imod spiseforstyrrelsen, når det føles sværest.

”Jeg kan ikke tage kampen for dig, der kæmper”
Podcastens anden vært, Michelle Skov Blagdon, har også haft en spiseforstyrrelse og er et levende bevis på, at der er en vej igennem recovery.

”Jeg ved godt, at jeg ikke kan tage kampen for dig, der kæmper, men forhåbentlig kan jeg med podcasten være med til at bringe et lille lys ind, så du, der kæmper, bliver ved med at gå imod spiseforstyrrelsen, så den en dag ikke længere fylder alt i dit liv,” siger Michelle, når hun skal beskrive sin motivation til at lave podcasten.

Samtidig har Michelle også et ønske om, at podcasten bliver en hjælp til dem, der står på sidelinjen.

”Det kan være svært at finde de rigtige ord, så jeg håber, nogle af vores lyttere måske vil spille episoderne for sine nærmeste, så de forstår, hvad det er, de står i og kæmper med.”

Vil give lytterne troen på, at det er muligt at blive rask
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade håber, at historierne i podcasten vil hjælpe lytterne til at gå op imod deres spiseforstyrrelse og holde fast – også når det er rigtig svært.

”Vi arbejder hver dag for at være en stemme for dem, der kæmper med spiseforstyrrelser. Derfor var det en selvfølge for os at sige ja til at være med i projektet. Vi ved, at det hjælper at høre fra mennesker, der selv har kæmpet og er blevet raske. Ved at skabe en platform, der er dedikeret til personlige historier fra dem, der har klaret det eller er godt på vej, håber jeg, at vi kan give lytterne troen på, at der muligt at blive rask fra en spiseforstyrrelse. Håb og støtte er afgørende, og det vil vi gerne være med til at skabe med podcasten,” fortæller foreningens direktør, Laila Walther.

Podcastens seks første episoder er netop udgivet og er tilgængelige på foreningens hjemmeside og de platforme, hvor man normalt hører podcasts, herunder Spotify, Apple Podcasts og Google Podcasts.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Den tid på året: Sådan håndterer du eksamensangst
Den tid på året: Sådan håndterer du eksamensangst
Danmarkidag
Disse ting er flere danskere nervøse for vil ske på sommerrejsen
Disse ting er flere danskere nervøse for vil ske på sommerrejsen
Danmarkidag
Har du styr på, hvad det blå sygesikringskort dækker?
Har du styr på, hvad det blå sygesikringskort dækker?
Danmarkidag
Nødradioer revet væk i POWER: Vores salg steg lodret med 2500 procent
Nødradioer revet væk i POWER: Vores salg steg lodret med 2500 procent
Danmarkidag
Ny kampagne: Del jeres staldtips til en mere sikker arbejdsdag på gården
Ny kampagne: Del jeres staldtips til en mere sikker arbejdsdag på gården
Danmarkidag
Send junior på festival med ro i maven
Send junior på festival med ro i maven
Danmarkidag
Her er husene størst ... og mindst
Her er husene størst ... og mindst
Danmarkidag
føtex åbner betjeningsløs butik med helt ny teknologi - hvad tænker du om den udvikling?
føtex åbner betjeningsløs butik med helt ny teknologi - hvad tænker du om den udvikling?
Danmarkidag
En uge med skoleolympiske minder for børn
En uge med skoleolympiske minder for børn
Danmarkidag
Knap 40.000 flere seniorer kan komme i arbejde
Knap 40.000 flere seniorer kan komme i arbejde
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder