Nyheder
Ny pensionsanalyse vækker bekymring: Hvor meget har borgerne i Randers egentlig at leve for som pensionister?
En ny analyse viser, at danskerne i gennemsnit kan forvente en pensionsindkomst, der svarer til under 40 procent af deres nuværende indkomst. Det er betydeligt mindre end det niveau, pensionsrådgivere normalt anbefaler. Også for kommende pensionister i Randers er der grund til at undersøge, hvor langt pensionsopsparingen egentlig rækker.
Hvor mange penge vil du have til rådighed hver måned, når du går på pension?
Det spørgsmål kan være værd at stille sig selv i god tid, inden arbejdslivet slutter.
En ny analyse fra pensionsmægleren Söderberg & Partners viser nemlig, at mange danskere risikerer en markant nedgang i deres disponible indkomst, når de forlader arbejdsmarkedet.
På landsplan ligger den beregnede pensionsdækning på blot 38,7 procent af den indkomst, borgerne er vant til at have til rådighed.
Det er væsentligt under de 60-80 procent, som pensionsrådgivere ofte anbefaler, hvis man ønsker at bevare nogenlunde samme levestandard som pensionist.
En stor pensionsopsparing er ikke nødvendigvis nok
Analysen viser, at det ikke alene er størrelsen på pensionsopsparingen, der afgør, hvor godt man er stillet. Det afgørende er også, hvor høj en indkomst man har været vant til.
En person med en stor pensionsformue kan derfor opleve et betydeligt fald i levestandarden, hvis vedkommende tidligere har haft en høj løn.
Omvendt kan en mindre pensionsopsparing række relativt længere for en person, der har været vant til en lavere indkomst.
– Det overrasker mig ikke, men det kan komme bag på mange danskere. Den relevante beregning er ikke, hvor stor ens pensionsopsparing er i absolutte kroner, men hvor meget du har brug for at have til rådighed hver måned som pensionist, siger Torben Spuur Jensen, CCO hos Söderberg & Partners.
Læs også:
Store forskelle mellem kommunerne
Undersøgelsen omfatter alle landets 98 kommuner og viser markante geografiske forskelle.
I Gentofte, hvor borgerne har nogle af landets største pensionsformuer, ligger den beregnede dækningsgrad på blot 19,9 procent.
Til sammenligning ligger dækningsgraden på 43 procent i Vesthimmerlands Kommune, som er blandt de fem kommuner med den højeste dækning.
Det betyder ikke nødvendigvis, at pensionister i Vesthimmerland har flere penge mellem hænderne end pensionister i Gentofte. Tallene viser derimod, hvor stor en del af den tidligere indkomst pensionen forventes at erstatte.
Pensionstillæg kan gøre en væsentlig forskel
Der er dog en vigtig detalje i pensionsanalysen. Hovedberegningen omfatter pensionsopsparingen og folkepensionens grundbeløb, men ikke pensionstillægget.
Mange pensionister kan også være berettiget til pensionstillæg, som afhænger af blandt andet civilstand og øvrige indtægter.
Når pensionstillægget indregnes, stiger den gennemsnitlige dækningsgrad på landsplan fra 38,7 procent til op mod 56,8 procent for enlige pensionister i analysens beregnede scenarie.
For par, hvor begge er pensionister, ligger det tilsvarende gennemsnit på op mod 47,8 procent.
Den enkelte borgers faktiske pensionsøkonomi kan derfor se anderledes ud end hovedtallet antyder.
Boligens friværdi kan være en del af løsningen
For boligejere i Randers kan værdien af boligen også få betydning for økonomien som pensionist. Men ifølge Söderberg & Partners er det vigtigt ikke automatisk at betragte friværdien som penge, der er til rådighed.
Hvis man ønsker at blive boende, kan det være vanskeligt at frigive værdien uden at optage lån.
– Boligformuen er en reel formue, men den er ikke likvid på samme måde som en pensionsopsparing, og for de fleste er den ikke en løsning, der kan stå alene, siger Torben Spuur Jensen.
Han understreger, at kommende pensionister bør tage stilling til, hvordan en eventuel friværdi konkret skal indgå i deres økonomi.
Derfor bør kommende pensionister tjekke deres økonomi
Ifølge pensionsmægleren er det vigtigste ikke blot at kende størrelsen på pensionsopsparingen, men at undersøge, hvilken månedlig indkomst den kan give. Det gælder også for borgere i Randers, der nærmer sig pensionsalderen.
En pensionsopsparing, som umiddelbart ser stor ud, kan vise sig at give mindre økonomisk råderum end forventet.
Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik for 2024 og omfatter personer, der er under fem år fra folkepensionsalderen. Pensionsudbetalingerne er beregnet over 20 år uden afkast, hvilket betyder, at der er tale om en forenklet beregning og ikke en individuel pensionsprognose.
For kommende pensionister er budskabet derfor at undersøge økonomien i god tid og sammenholde de forventede pensionsudbetalinger med de udgifter og den hverdag, man ønsker som pensionist.
Læs også: