En række af uddannelserne på Randers Tekniske Skole skifter adresse inden for et års tid. Planen er at samle alle skolens uddannelser på to adresser, i stedet for fire, som det er tilfældet i øjeblikket. I den forbindelse bliver der bl.a. bygget helt nyt til skolens mekanikerafdeling, og første spadestik tages på onsdag.
Hvis alt går efter planen skal mekanikerne have fundet flyttekasserne frem, så de kan rykke fra Vester Allé til Blommevej 40, formodentlig i løbet af sommeren 2010. Dermed følger de i sporene efter murerafdelingen, som i øjeblikket er godt i gang med deres nye byggeri på samme adresse.
Vognsen Rådgivende Ingeniører A/S i Randers er rådgivere på byggeriet.
I anledning af at nybyggeriet til skolens mekanikerafdeling nu sættes i gang, bliver involverede i byggeriet inviteret til første spadestik onsdag 2. december kl. 13.30 på Blommevej 40, Byggepladsen.
Læs om mekanikeruddannelsen – KLIK her.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.