Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny leder af sundhedsfremme og forebyggelse i Randers: Man skal gøre noget meningsfuldt

Randers
Lørdag 17. september 2022 kl. 14:00

Ny leder af sundhedsfremme og forebyggelse i Randers: Man skal gøre noget meningsfuldt
Foto: Randers Kommune


Af Carina Kondrup

Ny leder af sundhedsfremme og forebyggelse i Randers: Man skal gøre noget meningsfuldt

Rikke Tarnow Friis-Hundborg tiltrådte stillingen som leder af Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse i Randers Kommune i sommeren 2022. Hun brænder for sundheden i et bredt perspektiv, og hun er stolt over at være en del af den stærke tværfaglighed i Randers Sundhedscenter.

"Sundhed er meget mere end agurker og gulerødder. Sundhed handler om hele mennesket, hvor gode relationer og det at gøre noget meningsfuldt bidrager til mental sundhed og trivsel, som er mindst lige så vigtigt som at følge de nye kostråd", siger Rikke Tarnow Friis-Hundborg, ny leder af sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden i Randers Kommune.

Rikke Tarnow Friis-Hundborg kommer fra en stilling som leder for sundheds- og rehabiliteringsenheden i Mariagerfjord Kommune. Hun er uddannet inden for sygepleje og videreuddannet i ledelse, og hun har arbejdet som leder i de forløbne 16 år. Fra sin base i Randers Sundhedscenter leder hun nu indsatser som blandt andet rygestoptilbud, livsstilshold og Sundhedshøjskolen, der findes i seks lokalområder i Randers Kommune.

"Jeg søgte stillingen, fordi jeg havde et ønske om at fordybe mig i forebyggelse og sundhedsfremme. Randers Sundhedscenter er meget interessant på grund af den stærke tværfaglighed i et hus, hvor man har samlet indsatser fra både region, kommune og private. Det giver muligheder for en masse samarbejde på tværs og en øget sammenhæng for borgerne i sundhedstilbuddene", siger Rikke Tarnow Friis-Hundborg.

Stor opbakning til arbejdet med sundhed

Rikke Tarnow Friis-Hundborg startede sit nye job i Randers Sundhedscenter d. 1. juni 2022, og hendes forventninger til stedet og den nye stilling er godt i gang med at blive indfriet.

"Det er et fantastisk flot hus, hvor man er gået all in på at skabe en stemning og en faglig stolthed, der stiller store krav til, at den leverede kvalitet står mål med rammen. Og det gør den i Randers Sundhedscenter. Medarbejderne er dygtige, engagerede, og de brænder for deres fag. Selve den centrale placering af huset og synligheden i Randers Kommune fortæller også, at man virkelig vil sundheden", siger Rikke Tarnow Friis-Hundborg, og fortsætter:

"Samtidig er der stor opbakning til tværgående sundhedsindsatser i hele organisationen Randers Kommune, og vi samarbejder med alle forvaltningsområder om at løfte sundheden - i skolerne, på ældrecentrene, i byplanlægning og så videre. Og selvom det primært handler om, at vi skal fremme sundhed og forebygge sygdom for vores borgere, så må man ikke glemme den samfundsøkonomiske gevinst ved at arbejde med sundhed; for eksempel ved at forebygge kroniske sygdomme".

Med jobbet i Randers Kommune vender Rikke Tarnow Friis-Hundborg også tilbage til sine rødder. Hun bor i det sydlige Randers sammen med sin mand og deres to drenge. Derudover har hun to voksne bonusbørn og et bonusbarnebarn



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder