Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny kampagne: Hvilken trænertype er du?

Danmarkidag
Lørdag 17. september 2022 kl. 11:00

Ny kampagne: Hvilken trænertype er du?
Foto: Danmarks Idrætsforbund


Af Redaktionen

Ny kampagne: Hvilken trænertype er du?

DIF er klar med en række værktøjer og anbefalinger til de mange tusinde frivillige børne- og ungdomstrænere i dansk idræt.

Efter flere år med coronarestriktioner er DIF's godt 1,9 millioner medlemmer godt i gang med en sæson uden corona. Nogle trænere er faldet fra, og nye er kommet til. Det er derfor et oplagt tidspunkt for landets knap 9.000 idrætsklubber at give de mange frivillige børne- og ungdomstrænere nogle råd til trænergerningen.

Der findes mange dygtige børne- og ungdomstrænere i Danmark, og alle har deres egen stil, personlighed og trænerfacon. Formålet med kampagnen er at hjælpe trænerne til at reflektere over, hvilken trænertype de er, og hvilken de måske gerne vil udvikle sig til at være i fremtiden. Kampagnen giver børne- og ungdomstrænerne værktøjer, så både de og deres unge atleter kan udvikle sig. Kampagnesitet består af 5 tips til trænerrollen, viden om børn og unges livsfaser samt gratis trænerkurser via e-læring.

Helle Carlsen, udviklingskonsulent i DIF, siger:

"Alle frivillige børne- og ungetrænere fortjener opmærksomhed for den kæmpe indsats, de yder hver dag ude i landets idrætsforeninger. Kampagnen giver dem derfor en virtuel "highfive" og stimulerer dem til at reflektere og skabe en større bevidsthed om, hvilken type træner de er, og hvilken de ønsker at være. For jo højere kvalitet trænerne leverer, jo flere børn og unge vil være motiverede for at dyrke idræt på lang sigt. Derfor er denne kampagne super vigtig."

At være frivillig børne- og ungdomstræner er både en vigtig, men også til tider en svær rolle at have. Trænerne er rygraden i dansk idræt, fordi det er dem, der introducerer og motiverer børn til et forhåbentligt livslangt forløb med idræt og bevægelse. Samtidig har trænerne ansvaret for vores børn og deres trivsel i idrætsforeningen, og der stilles store krav til dem fra forældre, de ivrige børn og unge og fra bestyrelsen i idrætsforeningen.

Derfor opfordrer DIF nu forbund og idrætsforeninger til at sætte trænergerningen øverst på dagsordenen og stiller via www.dif.dk/traenerrollen værktøjer til rådighed, som skal hjælpe trænerne og understøtte børn og unges udvikling og motivation for at bevæge sig og dyrke idræt – også på den lange bane.

© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Børns mistrivsel holder ikke juleferie
Børns mistrivsel holder ikke juleferie
Danmarkidag
Flere narkobilister end spritbilister for femte år i træk: Ender næsten dagligt i en ulykke
Flere narkobilister end spritbilister for femte år i træk: Ender næsten dagligt i en ulykke
Danmarkidag
Højsæson for parkeringsskader: To ud af fem har fået skader, mens bilen var parkeret
Højsæson for parkeringsskader: To ud af fem har fået skader, mens bilen var parkeret
Danmarkidag
Danske ryttere er bange for bilister
Danske ryttere er bange for bilister
Danmarkidag
Ni ud af 10 vil forebygge overvægt
Ni ud af 10 vil forebygge overvægt
Danmarkidag
Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager
Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager
Danmarkidag
Spotlight på dyreinternaternes sorte skygger
Spotlight på dyreinternaternes sorte skygger
Danmarkidag
Bekymrende tal: Træthed bag rattet plager hver anden dansker
Bekymrende tal: Træthed bag rattet plager hver anden dansker
Danmarkidag
Philips tilbagekalder babyalarm
Philips tilbagekalder babyalarm
Danmarkidag
Louis Nielsen investerer tocifret millionbeløb i danskernes øjensundhed
Louis Nielsen investerer tocifret millionbeløb i danskernes øjensundhed
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder