Ny hvepseart fundet i Danmark: Den er kun 2,5 millimeter lang og har sandsynligvis været her hele tiden

En ganske lille hveps har vist sig at være noget helt særligt.

Under en såkaldt bioblitz i Naturnationalpark Gribskov i september blev en snyltehveps fundet, som aldrig tidligere er registreret i Danmark.

Arten hedder Hemiptarsenus ornatus og måler blot omkring 2,5 millimeter. Fundet blev gjort af naturformidleren Lars Holm Hansen, der deltog i den intensive undersøgelse af områdets dyre-, plante- og svampeliv.

Gemte sig mellem bregnerne

Lars Holm Hansen havde allerede brugt halvanden time på at undersøge naturen, da han besluttede sig for at prøve en anden metode.

Han begyndte at ryste en række ørnebregner for at se, hvilke smådyr der gemte sig mellem bladene.

Med en insektsuger indsamlede han de små insekter, så han senere kunne undersøge dem nærmere. Det viste sig at være en god beslutning.

Blandt de indsamlede insekter var nemlig en snyltehveps, som ikke tidligere var blevet registreret i Danmark.

– Noget af det, jeg godt kan lide ved at deltage i bioblitz og gå på kratlusk, er, at man aldrig helt ved, hvad man får med hjem. Blandt insekterne finder man tit en masse småting, som man ikke lige kan bestemme, og så kan man gå dem efter under stereolup eller mikroskop og se, om der gemmer sig noget interessant, siger Lars Holm Hansen.

Eksperter hjalp med at identificere arten

Den lille snyltehveps var ikke umiddelbart til at artsbestemme.

Derfor lagde Lars Holm Hansen et billede af insektet på hjemmesiden Arter.dk, hvor andre eksperter hjalp med at identificere det.

Ved hjælp af en bestemmelsesnøgle kunne han efterfølgende bekræfte, at der var tale om Hemiptarsenus ornatus.

– Jeg er rigtig glad for mit fund. Det er meget sjovt, at man indimellem alle de her trivialiteter, som man finder, når man er på tur, kan være heldig at finde en art, der ikke tidligere er registreret i Danmark. Det viser, at hvis man slider lidt i det ude i felten, så kan man være heldig, og det er bare umagen værd, siger Lars Holm Hansen.

Har sandsynligvis været i Danmark længe

Selvom snyltehvepsen er ny på listen over registrerede danske arter, betyder det ikke nødvendigvis, at den først for nylig er kommet til landet.

Arten kendes allerede fra blandt andet Tyskland, Sverige og Norge.

Ifølge Lars Vilhelmsen, der er kurator for insekter på Statens Naturhistoriske Museum, er det derfor sandsynligt, at arten har levet i Danmark i længere tid uden at blive opdaget.

– Den har sandsynligvis været her hele tiden. Den er allerede kendt fra flere lande omkring os, men den er så lille, at man ikke bare lige opdager den. Og der er ikke ret mange i Danmark, der interesserer sig for snyltehvepse – man kan nok tælle dem på én hånd. Derfor findes der også mange arter, som vi endnu ikke har fået registreret, siger Lars Vilhelmsen.

Snyltehvepsene er en af de dårligst kendte insektgrupper, og nogle arter er så små, at de næsten ikke kan ses med det blotte øje.

Næsten 1.400 arter fundet på ét døgn

Den nye snyltehveps var langt fra det eneste interessante fund under undersøgelsen i Gribskov.

I løbet af blot 24 timer registrerede de omkring 70 deltagere i alt 3.881 fund fordelt på 1.389 forskellige arter.

Af disse var 41 arter på den danske rødliste over truede og næsten truede arter.

Der blev desuden registreret hele 112 forskellige edderkoppearter, hvilket ifølge Statens Naturhistoriske Museum er det højeste antal, der er fundet under en bioblitz i Danmark.

– Gribskov er netop valgt som naturnationalpark på grund af sin store biodiversitet, og et døgns bioblitz understreger stedets store artsrigdom. Det er det, vi skal bygge videre på. Der er også fundet dyr, planter og svampe, som vi ikke vidste fandtes her, siger Anna Thormann, projektleder for Naturnationalpark Gribskov.

Den nye hveps har fået et dansk navn

Fundet har også ført til, at snyltehvepsen nu har fået sit eget danske navn.

Lars Holm Hansen foreslog navnet Smykket dværgsnyltehveps, som efterfølgende er blevet godkendt.

Navnet henviser til insektets fine metalliske skær og flerfarvede krop.

– Jeg synes, det er vigtigt, at arter også får danske navne, fordi det gør dem lettere at tale om og huske. Et dansk navn er en adgangsbillet til vores bevidsthed, mens det videnskabelige navn alene ofte kan være en barriere for den brede befolkning. Det er langt nemmere at forholde sig til for eksempel den nye snyltehveps, hvis den har et dansk navn, siger Lars Holm Hansen.

Fundet viser samtidig, hvor meget der stadig kan gemme sig i den danske natur – selv blandt de allermindste dyr.