Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny gyllegaspakke skal bekæmpe livsfarlige arbejdsulykker

Danmarkidag
Søndag 26. februar 2023 kl. 07:00

Ny gyllegaspakke skal bekæmpe livsfarlige arbejdsulykker
Topdanmark A/S


Håndtering af gylle er blandt de farligste opgaver i landbruget, og tre store spillere går derfor sammen i en ny alliance og lancerer et tiltag, der skal bekæmpe de livsfarlige situationer hos danske landmænd. Få også en checkliste med ni indsatser til at undgå ulykker med gyllegas.

Tre store aktører inden for landbruget går nu sammen og intensiverer kampen mod en udfordring, der hvert år koster menneskeliv, nemlig ulykker og arbejdsskader som direkte følge af giftige gyllegasser.

SEGES Innovation, rådgivningsvirksomheden Byggeri &Teknik og forsikringsselskabet Topdanmark har skabt en ny sikkerhedspakke med navnet "Better safe than slurry", som er skræddersyet til at hjælpe landmænd og ansatte, der håndterer gylle.

Pakken er sammensat med afsæt i flere års erfaringer og skadesstatik, og den består blandt andet af udstyr som beredskabsmasker, forebyggende svovlbrintemålere, en kemisk risikovurdering samt professionel rådgivning om indretning af arbejdsstedet.

”Trods indsatser gennem flere år afslører vores skadesstatistik desværre, at der fortsat sker for mange arbejdsulykker forårsaget af gyllegasser. De har ofte store menneskelige konsekvenser, desværre også enkelte med dødelig udgang. Håndtering af gylle er blandt de farligste opgaver i landbruget, og risikoen opstår, hvis man indånder den svovlbrinte, som gyllen frigiver, når den sættes i bevægelse,” siger Preben Rasmussen, landsbrugschef i Topdanmark.

”Derfor er vi nu tre store spillere gået sammen om en ny fælles indsats, da der er behov for at gøre noget. Vi har skabt en pakke, der både nedsætter risikoen for forgiftning, hvis ulykken sker, og der udledes gas, men som i endnu højere grad også består af tiltag, der skal forebygge og sikre, at de livsfarlige situationer helst helt undgås. Pakken er en lille investering for at redde et menneskeliv,” siger han.

Ganske få åndedræt til, før man mister bevidstheden
Svovlbrinte fra gylle er en giftig gas, der mindsker blodets evne til at transportere ilten, og ved højere koncentrationer skal der kun ganske få åndedræt til, før man mister bevidstheden. Hvis man indånder større koncentrationer af svovlbrinte, lammes luftvejene, og døden kan indtræffe kort efter.

Problemerne opstår typisk, når man forstyrrer stillestående gylle ved fx at røre, skovle eller pumpe. Der ligger nemlig typisk et flydelag oven på gyllen, og når det bliver brudt, så frigives den giftige gas.

”Man skal være ekstremt påpasselig, når man arbejder i nærheden af gylle, det gælder både når man arbejder i stalde, men også udenfor ved gyllekørsel og gylletanke. Ved lave koncentrationer lugter svovlbrinte som rådne æg, men når gassen kommer op i sundhedsskadelige koncentrationer, kan man typisk ikke længere lugte det, fordi det lammer lugtesansen,” siger Helle Birk Domino, arbejdsmiljøchef i SEGES Innovation.

”Vi oplever, at det kommer bag på mange landmænd, at gyllearbejde er så risikofyldt, som det er. Der er mange landmænd derude, som har arbejdet med gylle i årevis, hvor der ikke er sket nogen ulykker,” siger hun.

Arbejdsgiver har et ansvar

Som arbejdsgiver er man ansvarlig for sine medarbejdere og det arbejdsmiljø, de arbejder i samt arbejdets tilrettelæggelse. Det er dermed arbejdsgiverens ansvar at instruere sine medarbejdere i, hvordan man arbejder med og omgås gylle.

”Man kan gøre meget for at undgå de farlige situationer med den nye sikkerhedspakke, men det er fortsat vigtigt, at alle ansatte ved, hvordan man håndterer gylle og er opmærksomme på risici,” siger Preben Rasmussen.

Checkliste: 9 indsatser til at undgå ulykker med gyllegas


1: Bær en svovlbrinte (H2S)-alarm, når du arbejder med gylle

2: Lad professionelle fagfolk med særligt sikkerhedsudstyr tage sig af reparationsarbejde

3: Brug altid luftforsynet åndedrætsværn og sikkerhedssele med taljetræk, hvis du selv skal ned i gylleanlægget eller gylletanken

4: Sørg for, at gyllepumper, gylleomrørere, spjæld og ventiler er sikre at betjene

5: Vær opmærksom på, hvor dine medarbejdere befinder sig, når du sætter gylle i bevægelse

6: Sæt hegn og overdækning op ved gylletank og fortank

7: Opsæt lovpligtige advarselsskilte ved gylleanlæg, gylletanke og gyllevogne

8: Sørg for, at alle på ejendommen kender til faren ved gyllegas. En kemisk risikovurdering for håndtering af gylle er lovpligtigt og en god måde at skabe enighed om sikre arbejdsprocedurer

9: Informer alle om, hvad de skal gøre, hvis faren alligevel opstår. En beredskabsplan sikrer eksempelvis, at alle kender proceduren hvis faren opstår, og at man derfor kan minimere skaden

Kilde: Topdanmark A/S



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder