Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny frivilligorganisation til Randers

Randers
Onsdag 8. december 2021 kl. 09:00

Ny frivilligorganisation til Randers

Af Carina Kondrup

Randers får ny frivilligorganisation

Når gæster fremover kommer til events og arrangementer i Randers vil der være en god chance for at møde en gæstfri lokal frivillig med et "Ask Me" badge om halsen, et smil om munden og god inspiration i ærmet.

En ny frivilligorganisation skal skabe endnu bedre gæsteservice i Randers. VisitAarhus og Randers Kommune viderefører nu det succesfulde frivilligkoncept, ReThinkers, med en frivilligorganisation i Randers. Målet er at udvikle og forankre et mangfoldigt og stærkt frivillighedsengagement i Randers, som skal understøtte byens blomstrende kultur- og erhvervsliv og være til glæde og gavn for hele Randers samt byens gæster og borgere.

"Vi har rigtig gode erfaringer med de over 2200 frivillige ReThinkers, der i dag er i Aarhus, og det vil vi gerne udbrede til Randers. Frivillige kan med deres lokale viden og store engagement give den bedste service til gæsterne, og på grund af dem kan vi skabe mere attraktive oplevelser og besøgsmål. Jeg glæder mig meget til at få den nye frivilligorganisation op at køre i Randers og via den hjælpe byens kulturliv og turismeaktører med at levere endnu bedre gæsteservice," siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.  

Den nye frivilligorganisation får til huse i Underværket, og bag planerne står VisitAarhus og Randers Kommune. Chef for bosætning og erhverv, Alex Weinreich, ser frem til, at opbygningen af organisationen går i gang.

"Vi har i Randers så mange fine fortællinger og oplevelser og jeg er ikke i tvivl om, at blandt de bedste til at formidle det til gæsterne er frivillige, som er engagerede og brænder for historierne og begivenhederne her. Jeg er rigtig glad for, at vi i Randers nu går i gang med at skabe en ny frivilligorganisation," siger Alex Weinreich.

Lokal frivilligkoordinator med passion for frivillighed

Til at opbygge den nye frivilligsatsning, har VisitAarhus og Randers Kommune netop ansat frivilligkoordinator Jakob Tøtrup Kjærsgaard. Han skal stå i spidsen for at skabe en bank af lokale frivillige randrusianere og bygge bro mellem de frivillige og de aktører i Randers, der har brug for frivillige hænder til events og arrangementer rundt i kommunen.

"Jeg glæder mig enormt meget til at få oparbejdet en ny frivilligorganisation i Randers, som fokuserer på det gode samarbejde mellem alle de fantastiske frivillige og aktører, der findes i byen. Randers rummer et stort potentiale i den forbindelse, og vi har alle forudsætninger for at få opbygget en ny spændende base for frivillighed i byen, som gavner alt lige fra turisme til bæredygtighed," siger Jakob Tøtrup Kjærsgaard.

Den nye frivilligkoordinator har gode forudsætninger for at skabe den ønskede brobygning mellem Randers' kulturaktører og byens frivillige. Jakob er født i Randers og bor i dag i Vorup med sin familie. Jakob er uddannet cand.mag. i historie og kulturformidling og har en stor passion for og bred erfaring med mødet og samarbejdet med frivillige, lige fra kulturinstitutioner til museumsverdenen.

"Jeg har alle dage været af den opfattelse, at de bedste til at forstå og sælge vores dejlige by, er randrusianerne selv, og det er en klar tankegang, som jeg arbejder ud fra. Jeg vil desuden lægge meget vægt på identitet og fællesskab, hvor vi i samlet flok kan bidrage med mange forskellige kompetencer, og dermed skabe nye venskaber og samtidig møde folk på tværs af alder", siger Jakob Tøtrup Kjærsgaard.





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder