Ny forskning peger på milliardpres på fremtidens sundhedsvæsen

Udgifterne til sundhed kan blive markant højere i 2035, end Finansministeriets nuværende regneteknik viser.

Det peger et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet på. Projektet er støttet af ROCKWOOL Fonden og viser, at valget af regnemetode har stor betydning, når fremtidens sundhedsudgifter skal vurderes.

Ifølge forskningen kan Finansministeriets regneteknik potentielt undervurdere sundhedsudgifterne i 2035 med omkring 52 milliarder kroner.

Aldersgrupper udvikler sig forskelligt

Finansministeriets metode tager udgangspunkt i, at udgifterne pr. person er konstante inden for hver aldersgruppe. Men forskningsprojektet undersøger, hvad der sker, hvis man i stedet medregner, at sundhedsudgifterne udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper, og at dødeligheden falder.

Når forskerne indregner de forhold, bliver de samlede sundhedsudgifter i 2035 væsentligt højere.

“52 milliarder kroner er en markant forskel. Vores forskning viser, at fremskrivninger af sundhedsudgifter er langt mere følsomme over for valg af regnemetode, end vi hidtil har antaget. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilken regnemetode der er bedst, men resultaterne peger på, at sundhedsudgifterne i 2035 kan blive højere, end Finansministeriets nuværende model viser,” fortæller Alexander O.K. Marin, adjunkt ved Syddansk Universitet, som står bag forskningsprojektet.

Tre beregninger giver forskellige svar

Forskerne har sammenlignet tre forskellige måder at regne på.

Hvis man alene ser på, at der bliver flere ældre borgere, og holder udgifterne pr. person konstante, stiger sundhedsudgifterne med 17 procent frem mod 2035. Det svarer til den måde, Finansministeriet regner på.

Hvis man derudover tillader vækst i sundhedsudgifterne, men antager, at udgifterne vokser lige meget i alle aldersgrupper, viser beregningen en stigning på 67 procent.

Når forskerne både tager højde for ændringer i dødelighed og for, at sundhedsudgifter udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper, viser fremskrivningen en stigning på 89 procent frem mod 2035.

Forskellen mellem de to sidste beregninger svarer til 52 milliarder kroner i 2035.

“Finansministeriets demografiske træk er et beregningsteknisk redskab, der isolerer den rene demografiske effekt, og er ikke udviklet til egentlige fremskrivninger af fremtidige sundhedsudgifter. Den tager blandt andet ikke højde for, at en borger på samme alder har højere sundhedsudgifter i fremtiden end i dag. Derfor er der behov for mere viden om samspillet mellem demografi, dødelighed og udviklingen i sundhedsudgifter, hvis vi vil lave mere præcise fremskrivninger fremover,” fortæller Alexander O.K. Marin.

Udgifter pr. person driver væksten

Forskningsrapporten viser, at størstedelen af væksten ikke kun skyldes, at der bliver flere ældre. Ifølge rapporten skyldes 81 procent af væksten i sundhedsudgifter frem mod 2035 stigende udgifter pr. person inden for aldersgrupperne.

Til sammenligning står udviklingen inden for aldersgrupperne for 19 procent af væksten, når man bruger Finansministeriets regneteknik.

Analysen viser også store forskelle mellem aldersgrupperne. I de yngre grupper stiger udgifterne med omkring 0,5 procent om året, mens væksten i de ældre aldersgrupper ligger helt op til 7,8 procent årligt.

Borgere over 80 år fylder mest

Personer over 80 år spiller en særlig rolle i fremskrivningen. Ifølge forskningsrapporten forventes denne gruppe at stå for 46 procent af den samlede stigning i sundhedsudgifter frem mod 2035, selv om de udgjorde omkring fem procent af befolkningen i 2022.

Det skyldes blandt andet, at sundhedsudgifterne allerede er høje i denne aldersgruppe, samtidig med at antallet af borgere over 80 år forventes at stige markant i de kommende år.

Ikke en forudsigelse, men et udgiftspres

Forskerne understreger, at fremskrivningerne er baseret på en forudsætning om, at historiske udgiftsmønstre fortsætter frem mod 2035.

De faktiske udgifter vil afhænge af fremtidige politiske prioriteringer og budgetbeslutninger. Projektet viser derfor ikke nødvendigvis, hvad sundhedsudgifterne bliver, men hvilket udgiftspres der kan opstå, hvis de nuværende mønstre fortsætter.