Familie

Ny forskning: Kolesterolmedicin kan bremse farlige udposninger på legemspulsåren

Danske forskere har opdaget, at almindelig kolesterolmedicin kan halvere væksten af livstruende udposninger på legemspulsåren. Opdagelsen kan redde tusindvis af liv og baner vejen for bedre forebyggelse af en sygdom, der rammer hver 25. danske mand over 65 år.

Redaktion
Af Redaktion 13. juli 2025

En stille trussel i kroppen

Som en slidt cykelslange, der langsomt mister sin styrke, kan kroppens største pulsåre også svækkes med alderen. Udposninger på legemspulsåren udvikler sig ofte uden varsel og kan vokse til en størrelse, hvor de pludselig brister – med fatale konsekvenser til følge.

Nu viser banebrydende forskning fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, at en medicin, som mange danskere allerede tager, kan være nøglen til at bremse denne farlige udvikling. Studiet, der følger næsten 1000 danske mænd gennem fem år, dokumenterer hvordan kolesterolsænkende medicin kan reducere både væksten af udposninger og risikoen for livstruende komplikationer.

Halveret vækst med kendt medicin

Forskerne har undersøgt effekten af statiner – den type medicin, der i forvejen bruges til at forebygge hjertekarsygdomme. Resultaterne er markante: Mænd, som fik den højeste dosis kolesterolmedicin, oplevede at deres udposninger voksede med kun halvdelen af den normale hastighed.

Samtidig viste undersøgelsen, at en fordobling af medicindosis var forbundet med næsten 20 procent lavere risiko for både operation, bristning og død. Effekten var så tydelig, at forskerne forventer endnu bedre resultater, hvis patienterne får den fulde anbefalede dosis.

En skjult epidemi blandt danske mænd

Mellem tre og fire procent af danske mænd over 65 år lever med en udposning på legemspulsåren, ofte uden at vide det. Tilstanden giver sjældent symptomer, men skaber en tredoblet risiko for andre hjertekarsygdomme. Kvinder rammes langt sjældnere – under en procent i samme aldersgruppe.

Legemspulsåren, der starter ved hjertet og løber ned gennem kroppen, er ansvarlig for at forsyne alle organer med blod. Når den svækkes og udvider sig lige over navlen, opstår der en udposning, som kan vokse sig farligt stor over tid.

Screening kan redde liv

Flere europæiske lande har allerede indført nationale screeningsprogrammer for at opdage udposninger tidligt. En simpel ultralydsskanning, der tager blot fem minutter, kan afsløre tilstanden og sætte forebyggende behandling i gang.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at Danmark følger trop og indfører screening af 65-årige mænd, men politisk handling har endnu ladet vente på sig. Med de nye forskningsresultater argumenterer eksperterne for, at omkostningseffektiviteten nu er markant forbedret, da medicinen både kan forebygge operationer og redde leveår.

Håb i hverdagsmedicin

Statiner er allerede en hjørnesten i moderne forebyggelse af hjertekarsygdomme. Medicinen er både billig, sikker og velkendt af læger og patienter. At den nu også viser sig at kunne bremse udviklingen af udposninger, åbner nye muligheder for at beskytte tusindvis af danskere mod en potentielt dødelig sygdom.

Forskningsresultaterne bygger på solide danske registerdata, hvor både medicinforbrug og patientforløb er minutiøst dokumenteret gennem de store screeningsundersøgelser VIVA og DANCAVAS. Studiet er publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift Circulation og repræsenterer fem års intensiv forskning.

Vejen frem

Med dokumentation for, at almindelig kolesterolmedicin kan halvere væksten af farlige udposninger, står Danmark nu overfor en mulighed for at redde mange liv gennem både screening og målrettet behandling. Forskningen peger på, at kombinationen af tidlig opdagelse og forebyggende medicin kan transformere håndteringen af en sygdom, der ellers ofte opdages for sent.

For de mange danske mænd, der lever med en udposning uden at vide det, kan denne opdagelse blive forskellen mellem liv og død. Medicin, der allerede findes i mange danske medicinkabinetter, kan nu bruges til at beskytte mod en af de mest alvorlige komplikationer, som alderen kan bringe med sig.

Kilde: Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital