Ny forskning afliver myte om arvelighed i psykisk sygdom

Ny viden udfordrer almindelige antagelser

En omfattende dansk undersøgelse sætter nu spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af, at psykisk sygdom primært “løber i familien”. Selvom arvelighed spiller en rolle, viser forskningsresultaterne fra Aarhus Universitet, at langt hovedparten af tilfælde med psykisk sygdom faktisk rammer personer uden kendt familiehistorik.

Studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Lancet Psychiatry, bygger på data fra over tre millioner danskere og tegner et mere nuanceret billede af psykiske lidelser end tidligere antaget.

Overraskende tal fra dansk forskning

Forskerne bag undersøgelsen har afdækket nogle bemærkelsesværdige statistikker, der kan ændre måden, vi forstår psykisk sygdom på. Ved skizofreni viser tallene, at ni ud af ti personer, der udvikler sygdommen, ikke har nære slægtninge med samme lidelse. Tilsvarende gælder for depression, hvor seks ud af ti ramte ikke har familiehistorik med sygdommen.

Disse resultater kommer fra det første studie nogensinde, der kombinerer slægtskabsoplysninger gennem flere generationer med omfattende data om psykiske lidelser. Forskerne håber, at erkendelsen kan reducere bekymringer og nedbryde stigmatisering omkring mental sundhed.

Kompleks sammenhæng mellem gener og miljø

Selvom undersøgelsen bekræfter arvelighedens betydning, illustrerer den også genetikkens uforudsigelige natur. Psykiske lidelser opstår typisk gennem mange små genetiske variationer snarere end enkelte “sygdomsgener”, og miljøfaktorer samt tilfældigheder spiller ligeledes væsentlige roller.

For familier med kendt psykisk sygdom bringer forskningen faktisk lettelse: Selv hvis en forælder eller søskende har haft depression, er der 85 procent sandsynlighed for ikke selv at blive ramt. Ved skizofreni i nærmeste familie forbliver 92 procent af første-grads slægtninge raske.

Nye perspektiver for forebyggelse

Forskningsresultaterne peger på behovet for en todelt tilgang til bekæmpelse af psykisk sygdom. På den ene side personlig medicin, der fokuserer på individets arv og miljø, og på den anden side samfundsrettede indsatser som stressreduktion og fremme af mental sundhed.

Undersøgelsen bygger på danske registre, herunder det nye Multigenerationsregister, hvor forskere i samarbejde med Rigsarkivet har skabt overblik over familierelationer helt tilbage til 1920 gennem kirkebøger og andre historiske kilder.

Fra frygt til forståelse

Den nye viden kan fungere som et atlas for familier, der ønsker at forstå deres risiko for psykisk sygdom. I stedet for at leve i frygt for arvelige dispositioner, kan borgere nu få et mere præcist billede af deres faktiske risiko baseret på omfattende befolkningsdata.

Forskerne understreger, at alle mennesker har en risiko for at udvikle psykisk sygdom – ikke kun dem med syge familiemedlemmer. Denne erkendelse kan bidrage til øget forståelse og accept af mental sundhed som et fælles samfundsanliggende.

Kilde: Aarhus Universitet