Hvad afgør, om universitetsstuderende både trives, lærer og gennemfører? Det spørgsmål har Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, undersøgt i en ny, omfattende analyse. Konklusionen er, at fire faktorer i studielivet har særlig stor betydning – faktorer, EVA kalder “FEST-faktorer”: fagligt engagement, self-efficacy, samarbejde og tilhør.
Undersøgelsen viser, at studerende, der scorer højt på de fire faktorer, både får højere karakterer, har mindre risiko for mistrivsel og en markant lavere risiko for frafald. Undersøgelsen bygger på analyser af registerdata og data fra EVA’s førsteårsundersøgelse og skal give universiteterne et solidt vidensgrundlag for at prioritere indsatser i undervisning og studiemiljø.
EVA: Fagligt engagement skiller sig særligt ud
Ifølge EVA er det især det faglige engagement, der går igen som den stærkeste faktor på tværs af alle tre områder: udbytte, trivsel og gennemførelse.
“Der har været arbejdet med mange forskellige sociale og faglige tiltag på universiteterne, men med denne undersøgelse får vi ny viden om, hvad der er det mest centrale for, hvordan de studerende klarer sig. Her finder vi, at FEST-faktorerne skiller sig ud – med fagligt engagement som den faktor, der på tværs af både fagligt udbytte, trivsel og gennemførelse har størst betydning,” siger områdechef for videregående uddannelse i EVA, Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Læs også:
1,2 karakterpoint højere – og lavere risiko for mistrivsel
Undersøgelsen peger på markante forskelle mellem studerende med højt og lavt fagligt engagement. Studerende med højt fagligt engagement får i gennemsnit 1,2 karakterpoint højere karaktergennemsnit, har 16 procentpoint lavere risiko for mistrivsel og næsten 20 procentpoint lavere risiko for frafald end studerende med lavt fagligt engagement.
Fagligt engagement handler ifølge EVA om interesse for indholdet, oplevelsen af relevans og evnen til at arbejde aktivt og vedholdende – også når stoffet bliver svært.
Samtidig peger EVA på, at trivsel i høj grad er koblet til det faglige liv på universitetet:
“Undersøgelsen viser, at trivsel blandt universitetsstuderende i høj grad hænger sammen med det faglige liv – med undervisningen, organiseringen og de fællesskaber, der opstår omkring det faglige. Det peger på, at universiteterne kan gøre en stor forskel for de studerendes trivsel ved at fokusere på de faglige aspekter af studielivet, og det handler i høj grad om at lykkedes godt med kerneopgaven – som er den faglige undervisning,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Undersøgelsen viser dog også, at klassiske problemer som ensomhed spiller ind.Studerende, der i høj grad føler sig ensomme, har 28 procentpoint større risiko for mistrivsel.
Troen på egne evner kan styrkes med klare mål og feedback
Den anden FEST-faktor er self-efficacy – de studerendes tro på, at de kan leve op til kravene.Også her finder EVA en tydelig sammenhæng: Studerende med høj self-efficacy får højere karakterer, har lavere risiko for mistrivsel og lavere frafaldsrisiko.
EVA peger på, at undervisning med klare forventninger og løbende feedback kan styrke de studerendes selvtillid:
”Undervisning med klare forventninger, tydelige læringsmål fra underviserne og løbende feedback kan være med til at opbygge de studerendes mestringserfaringer og styrke deres faglige selvtillid. Og så betyder det også noget, om underviserne tror på de studerende. Resultaterne tyder i hvert fald på, at det er et vigtigt område for universiteterne at være opmærksomme på i tilrettelæggelsen af undervisningen,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Samarbejde: Ikke kun studiegruppen tæller
Den tredje faktor er samarbejde om faglige spørgsmål. Studerende, der oplever et højt niveau af fagligt samarbejde, får højere karakterer, har 15 procentpoint lavere risiko for mistrivsel og 12 procentpoint lavere frafaldsrisiko.
EVA fremhæver, at det især er samarbejdet i det bredere studiemiljø – faglige diskussioner, sparring og videndeling – der gør en forskel, og at det betyder mere end samarbejdet i den enkelte studiegruppe alene.
”Mens det falder mange undervisere nemt at fokusere på det faglige, kan det at facilitere et godt samarbejde om faglige spørgsmål mellem studerende af nogle undervisere opleves som en vanskelig opgave, der rækker ud over deres egen faglighed. Men undersøgelsen viser, at det faglige samarbejde mellem studerende spiller en vigtig rolle, og der er derfor god grund til at sætte fokus på, hvordan man bedst understøtter undervisere i dette arbejde,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Tilhør og social tilknytning mindsker frafald
Den fjerde FEST-faktor er tilhør – oplevelsen af at høre til på uddannelsen og være en del af et fællesskab. Især social tilknytning til andre studerende spiller ind, og studerende, der oplever høj social tilknytning, har lavere risiko for frafald og mistrivsel – og opnår også en smule højere karakterer.
EVA peger på, at studiestarten har stor betydning, fordi det ofte er her, relationer bliver skabt.
Et pejlemærke – uden “særindsatser”
EVA’s overordnede pointe er, at universiteterne kan arbejde med alle fire faktorer gennem deres kerneopgave: god undervisning, en veltilrettelagt organisering og et studiemiljø, der understøtter faglige fællesskaber.
“Det overordnede budskab er, at man ved at fokusere på at fremme de fire FEST-faktorer kan styrke både fagligt udbytte, trivsel og gennemførelse, og at man i høj grad kan gøre dette gennem arbejdet med god undervisning, en veltilrettelagt organisering samt et godt studiemiljø. Det kræver ikke særindsatser,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Fakta fra undersøgelsen
- Studerende med højt fagligt engagement har 19 procentpoint lavere frafaldsrisiko, 1,2 karakterpoint højere gennemsnit og 16 procentpoint lavere risiko for mistrivsel end studerende med lavt fagligt engagement.
- Studerende med høj self-efficacy har 10 procentpoint lavere frafaldsrisiko, 1,2 karakterpoint højere gennemsnit og 17 procentpoint lavere risiko for mistrivsel.
- Studerende med høj grad af samarbejde har 12 procentpoint lavere frafaldsrisiko, 0,6 karakterpoint højere gennemsnit og 15 procentpoint lavere risiko for mistrivsel.
- Studerende med høj social tilknytning har 9 procentpoint lavere frafaldsrisiko, 0,3 karakterpoint højere gennemsnit og 16 procentpoint lavere risiko for mistrivsel.
Læs også: