Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny bog skal hjælpe tusindvis af syge børn og deres forældre

Østjyllandidag
Onsdag 14. oktober 2020 kl. 10:00

Ny bog skal hjælpe tusindvis af syge børn og deres forældre


TrygFonden lancerer nu en ny bog, "Oscar, Theo og et lille bitte hul i hjertet," der skal hjælpe de børn, der går igennem et behandlingsforløb. Den supplerer TrygFondens kendte krammebamser, Theo og Thea, og er skrevet af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen og illustreret af illustrator Pernille Lykkegård. Bogen skal gøre det nemmere for forældre og børn at sætte ord på deres tanker og følelser omkring indlæggelsen.

Hver eneste af de godt 60.000 danske børn, der hvert år bliver indlagt på de danske hospitaler, har sin egen historie. Men fælles for dem alle sammen er, at de står i en svær situation, som både de og deres forældre kan have svært ved at tale om.

Derfor lancerer TrygFonden nu en ny bog, Oscar, Theo og et lille bitte hul i hjertet. Bogen supplerer TrygFondens kendte krammebamser, Theo og Thea, som uddeles for at trøste og berolige børn, der skal igennem en specialiseret behandling eller udredning. Bogen er skrevet af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen og illustreret af Pernille Lykkegård.

Oscar, Theo og det lille bitte hul i hjertet skal supplere krammebamserne og hjælpe med at gøre de svære ting nemmere ved at åbne op for tanker og snakke mellem barn, forældre og personale.
"Bogen skal gøre behandlingsforløbet en lille smule nemmere at komme igennem. Den skal hjælpe børn og deres forældre med at tale om situationen og sætte ord på de tanker og følelser, der fylder, når man er midt i en svær tid," fortæller Galina Plesner, projektchef i TrygFonden.

Foranlediget af arbejdet med krammebamserne
Initiativet til bogen er kommet efter mange samtaler med læger og sygeplejersker, der arbejder med krammebamserne på børneafdelingerne rundt om i Danmark. Her har mange oplevet, at forældre tit har svært ved at tale med børnene om situationen.

"Vi ønskede at lave en bog, der kunne være en hjælp til både forældre, personale og børn. Tanken er ikke at fortælle barnet, at det ikke kommer til at gøre ondt. Det er at skabe en fortælling, som hjælper med at håndtere situationen ved at skabe et fælles sprog om, hvad der sker. På den måde bliver det nemmere for børnene at tale om det svære," siger Galina Plesner fra TrygFonden.

Det var vigtigt for TrygFonden, at historien kunne ramme balancen mellem alvor og en god historie. Og illustrationerne er skabt med øje for et varmt og omsorgsfuldt univers med en realistisk kant, der fanger stemningen på landets børneafdelinger. Der er lige nu 10.000 bøger på vej til landets hospitaler.

Læge på Rigshospitalet: Bogen er et godt værktøj
At krammebamser og bog har en stor værdi, kan Lasse Høgh Andersen bekræfte. Han er børneanæstesilæge på Region Hovedstadens TraumeCenter, Rigshospitalet. Her bruger de krammebamser i deres daglige arbejde.

"Vi kæmper en del med børnenes angst og utryghed. Børn er bange for en række ting, når de kommer ind til os, og forældrene er også utrygge. Så vi arbejder rigtigt meget med omsorgsdelen i forhold til børn," forklarer han.

Derfor gør de meget ud af at lave medinddragelse, afledning og skabe tryghed omkring børnene.

"Her fungerer bamserne utrolig godt. Bamserne er et slags multitool, som vi kan bruge på tværs af alder og situation. Det er rart at få en blød og sød bamse på en operationsgang, hvor alt er nyt, folk har underligt tøj på, og der er en masse apparater. Eller at få vist på en bamse, hvordan et drop skal lægges," fortæller Lasse Høgh Andersen.

Han håber, at den nye bog vil være en god måde at få talt om forløbet på for de større børn.

"Det skaber en ny måde at se bamsen på, og jeg tror, at bogen vil styrke børnenes forhold til bamsen. Et godt supplement," siger han.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder