Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie

Randers Opland N
Søndag 3. marts 2024 kl. 12:00

Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie

Daniel Ortved er mest kendt som kommentator på Viaplays Superliga-kampe igennem mere end et årti. Men meget få har kendt til de nedbrydende mentale problemer, han har sloges med, når mikrofonen er blevet slukket. I en ny bog beskriver han med hudløs ærlighed den forvandling, han har gennemgået fra opgivende psykisk syg til rask.

Noget, han ikke troede skulle blive muligt, efter et tilfældigt sommerhusindbrud i 2010 satte sig som et langvarigt traume, der igennem mere end ti år etablerede sig som angst, depression og PTSD.

Kort fortalt ønsker den metakognitive terapi ikke at granske de følelser og oplevelser, der ligger til grund for problemerne, men at afkoble sig dem, sådan at sindet selv kan regulere dem. Talrige undersøgelser peger på, at den behandlende effekt af metakognitiv terapi er større og varer længere end den gængse psykologiske behandling.

Med udgangspunkt i skiftet fortæller Daniel Ortved i sin nye bog, hvordan det lykkedes ham at blive rask, og hvorfor der er behov for, at også den metakognitive terapi bliver mulig at få henvisning til.

”For mig at se, er det den vej, vi skal som samfund i behandlingen af psykisk sygdom. Angst, depression og stress er folkesygdomme, og det behøver ikke stå så slemt til. Sundhedsstyrelsen anerkender delvist resultaterne, men efterspørger mere dokumentation. ’Værsgo, her er min beretning, min case-historie,’ siger jeg og håber, det kan rykke noget. Jeg håber selvfølgelig på en politisk opvågning, men mest af alt at læsere, der kan spejle sig i de problemer, jeg beskriver, også kan finde håb i den løsning, der hjalp mig til et langt bedre liv.”

”Jeg havde prøvet alt, alle former for psykologisk behandling, og hele tiden kom problemerne igen. Raserianfald, angst, elendighed. Det gik ud over min familie. Tingene var ikke, som de skulle være, det var vi alle klar over derhjemme. Men det var ikke fordi, jeg forsømte at gå i behandling, det virkede bare ikke på den lange bane,» siger Daniel Ortved.

Nu udkommer han med bogen ”TANKETÆSK og en vej ud af vanviddet”, der beskriver, hvordan opgivenhed byttes ud med en uventet raskmelding som følge af det afgørende skifte i behandlingsform til metakognitiv terapi.

Det var en tilfældig kontakt til Angstforeningen, der gav ham det første indblik i den nye, men allerede succesfulde behandlingsform.

”Formanden, Carsten, som også siden blev min psykolog i resten af forløbet, havde selvtillid nok til at tilbyde mig et forløb i metakognitiv terapi uden betingelser: jeg kunne bruge det i min bog, hylde det eller svine det til. Først tænkte jeg, det lød noget mystisk, at sindet skulle kunne regulere problemerne selv, hvis jeg lærte hvordan. Man er vel kritisk journalist,” siger Daniel Ortved, der har dækket flere end 1000 fodbold- kampe i karrieren og er kendt som en vedholdende interviewer. Men her måtte han hurtigt give op.

”Det stod hurtigt klart for mig, at den metakognitive terapi står på et fundament af klare forskningsresultater, der har vist sig meget succesfuld. Så jeg stoppede hos min daværende psykolog, og startede i stedet i det nye og ukendte. Jeg havde oprindeligt en idé om at skrive noget om, hvordan man kunne leve på trods af og med psykisk sygdom, men nu kan jeg heldigvis i stedet beskrive, hvordan man kan slippe helt af med det.”

Bogen udkommer på Forlaget Legimus mandag den 11. marts 2024.
Anmeldereksemplar kan fremsendes ved kontakt til forlaget ved arne@legimus.dk



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers Opland N
Foredrag i Havndal: Lokal forfatter fortæller historien om Vognmandens børn i Norup
Foredrag i Havndal: Lokal forfatter fortæller historien om Vognmandens børn i Norup
Randers Opland N
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Randers Opland N
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Randers Opland N
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers Opland N
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Opland N
Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup
Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup
Randers Opland N
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Randers Opland N
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder