Del på Facebook   Print siden

Ny arbejdsløshedsforsikring har vild fremgang

Randers
Onsdag 1. april 2020 kl. 06:54

Ny arbejdsløshedsforsikring har vild fremgang

.
En helt ny type forsikring har set dagens lys.

De fleste kender til at forsikre sig mod arbejdsløshed, så det er muligt for en tid at opretholde evnen til at betale sine afdrag på bolig og bil, samt at betale for sine øvrige leveomkostninger, til trods for manglende beskæftigelse.

Det har dog udelukkende været muligt at forsikre sig mod mangel på ordinær beskæftigelse, altså den mere officielle indkomst.

En hel ny arbejdsløshedskasse har nu set dagens lys i Danmark. En arbejdsløshedsforsikring, som retter sig mod den mindre, men dog eksisterende indtægtsform.

Den nye a-kasse retter sig mod mangel på indkomst af den type hvoraf der ikke betales skat.

For et mindre beløb kan de forsikrede sørge for at der også er råd til de sjove ting som normalt benyttes til at sætte kolorit på tilværelsen.

”Vi har oplevet at markedet for arbejdsløshedsforsikring startede som rødt, at det gik til at få et gult skær og nu mener vi at der må være tid til det man kan kalde en sort a-kasse.”

På spørgsmålet om hvorvidt manden bag den nye type forsikring tror at der er mange der vil benytte sig af muligheden for at sikre sig på denne måde svarer han.

”Det er jeg ikke det mindste i tvivl om. De som har oplevet glæden ved lidt ekstra til at supplere økonomien og som nyder at kunne foretage sig ting, som ellers ikke ville være muligt, kan med rette frygte at miste denne mulighed. Det bliver der nu mulighed for at gardere sig mod.”

Manden bag det nye tiltag ønsker naturligvis ikke sit navn offentliggjort, da han har satset store beløb for at kunne iværksætte det nye projekt. Et projekt, som foregår helt uden offentlig støtte.

En forsikring af den pågældende type giver desværre ikke mulighed for skattefradrag. Manden bag forsikringen lover dog både diskretion og anonymitet.

”Vi har indkøbt udstyr til kryptering af medlemskartoteket og der er oprettet en bankkonto i Schweitz. Noget som også oprettes til hvert enkelt medlem, for at sikre at de skattefrie dagpenge kan hæves, uden problemer.”

Den nye a-kasse glæder sig til at optage medlemmer. Henvendelse kan ske på densorteakasse@gmail.com.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Forslag i høring: Nyt rekreativt område på Østervold
Forslag i høring: Nyt rekreativt område på Østervold
Randers
Børnehus fejrede børns rettigheder
Børnehus fejrede børns rettigheder
Randers
Hjælp til en svær afsked: Mor donerer kølelift til fødeafsnit i Randers
Hjælp til en svær afsked: Mor donerer kølelift til fødeafsnit i Randers
Randers
Investeringer i sikre skoleveje fremrykkes
Investeringer i sikre skoleveje fremrykkes
Randers
Det Gamle Rådhus pakkes ind og får nye facader
Det Gamle Rådhus pakkes ind og får nye facader
Randers
Administrationen lukker kl. 12 på Grundlovsdag
Administrationen lukker kl. 12 på Grundlovsdag
Randers
Mindre udskiftning i DI Randers-Norddjurs' bestyrelse
Mindre udskiftning i DI Randers-Norddjurs' bestyrelse
Randers
75-års jubilæumssæson
75-års jubilæumssæson
Randers
Analyse skal sikre den rette hjælp til erhvervslivet
Analyse skal sikre den rette hjælp til erhvervslivet
Randers
Børnehuset Viborgvej i Randers vinder pris
Børnehuset Viborgvej i Randers vinder pris
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev