Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny app skaber kontakt mellem ældre og pårørende i Randers

Randers
Lørdag 4. april 2020 kl. 08:52

Ny app skaber kontakt mellem ældre og pårørende i Randers

.
Ny app udviklet til coronakrisen skaber kontakt mellem ældre og pårørende i Randers

Både ældre og pårørende lider under mangel på kontakt under coronakrisen.

Det har firmaet Viewcare, der arbejder med telesundhed, gjort noget ved.

De har udviklet en app til pårørende, så de bliver koblet direkte til den computerskærm, som de ældre normalt bruger til at tale med sundhedspersonale om deres helbred.

Appen er med stor succes blevet testet i Randers. Den er nu klar til at blive bredt ud til andre pårørende og ældre borgere i flere kommuner i Danmark.

Ældrecentre i Randers Kommune hjælper ældre borgere med at holde kontakten til pårørende via Skype og Facetime.

Som noget nyt kan pårørende også komme i kontakt med deres familiemedlemmer med en app, der er koblet til deres ældre familemedlems borgerskærm. En skærm, som de ældre normalt bruger, fordi de er tilknyttet telesundhedsplatformen Viewcare.

Steen Rasmussens far, der lider af alzheimers, bruger til dagligt skærmen for at kommunikere med sundhedspersonalet om eksempelvis sin medicin. I de sidste par uger har skærmen også fungeret som en vigtig livline mellem far og søn.

"Normalt kan han komme på besøg hos os, eller vi kan besøge ham. Men i denne tid, hvor vi skal passe på smittefare, er vi afskåret fra at besøge hinanden. Viewcare er et bedre alternativ end telefonen. Dels er der video på, så vi kan se hinanden, og dels er det et systemet, som min far er vant til at bruge, " fortæller Steen Rasmussen.

"Det er særligt en fordel, at der er video på, så jeg kan se min far og dermed bedre fornemme, hvordan han har det, " tilføjer han.

Forsøget med at koble pårørende og ældre i kontakt med hinanden via skærmen har rullet i et stykket tid i Dronningborg i Randers med stor succes.

"De ældre har været meget forstående og været parate til at tage den nye teknologien til sig. Vi forventer derfor at brede den nye app ud til flere pårørende i den kommende tid," siger Jannie Maybritt Juul, distriktsleder i område Nord i Randers.

Appen rulles ud i mange kommuner

Virksomheden Viewcare arbejder med telesundhed. Borgere kan tale med ansatte i sundhedssektoren eller kommunen i deres eget hjem og få råd og vejledning om sundhed og pleje.

Ansatte, der arbejder med telesundhed, har en app på deres telefon, der er koblet til borgernes skærme i borgeres eget hjem. Det er den app, som Viewcare nu har udviklet, så pårørende også kan komme i kontakt med deres ældre familiemedlemmer:

"Telesundhed handler ikke kun om fysisk sundhed. Det handler i høj grad også om psykisk velbefindende. Under coronakrisen er der desværre mange ældre borgere, der bliver ensomme og frustrerede, fordi de mister den fysiske kontakt til deres pårørende. Vi syntes derfor, det var oplagt hjælpe ældre borgere med at komme i kontakt med deres pårørende på en sikker , forsvarlig og let måde, som de kender i hverdagen," siger Olaf Grønvaldt, partner i Viewcare og tilføjer:

"Vi har været hurtige til at få testet den nye app i Randers. Det har været en succes, så nu ser vi frem til at introducere den nye app til mange ældre og pårørende i Danmark, der nu kan komme i kontakt med hinanden under coronakrisen"

Fakta om app til pårørende

App'en hedder FamilyRoom og kan hentes gratis i apples app store og google play fra fredag den 3. april. Den stilles gratis til rådighed for pårørende til de borgere, som har en Viewcare skærm, i første omgang frem til medio maj.













© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder