Ny analyse: Staten står bag størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati

Udgifterne til ledelse og administration i den offentlige sektor er steget med 24 mia. kr. fra 2011 til 2025. Det viser en ny analyse fra CEPOS, som samtidig konkluderer, at staten står for langt størstedelen af væksten.

Ifølge analysen er statens udgifter til ledelse og administration steget med 17,8 mia. kr. i perioden, svarende til en stigning på 38 procent. Kommuner og regioner står tilsammen for en væsentligt mindre del af udviklingen.

Staten driver udviklingen

Analysen viser, at statens udgifter til ledelse og administration er vokset markant mere end udgifterne i kommuner og regioner.

Samtidig fremgår det, at lønningerne til administrative medarbejdere og ledere – opgjort i faste priser – er steget mere end lønningerne til de såkaldte “varme hænder” i perioden.

CEPOS: Der kan frigøres milliarder

Ifølge CEPOS er der et betydeligt økonomisk potentiale, hvis væksten i de administrative udgifter bliver begrænset.

“Der er tale om meget store beløb, der kunne frigøres til bedre velfærd eller skattelettelser til borgerne. Det kræver dog en langt større og mere vedholdende politisk vilje til at gennemføre effektiviseringer og besparelser, end vi hidtil har set,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Bureaukrati fylder fortsat politisk

Analysen offentliggøres på et tidspunkt, hvor der er stor politisk opmærksomhed på at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor.

Ifølge CEPOS viser udviklingen dog, at tidligere ambitioner ikke har ført til varige resultater – særligt ikke i staten.

“Det er populært at sige, at man vil gøre noget ved bureaukratiet. Det mener stort set alle partier. I praksis har det dog vist sig meget vanskeligt at omsætte skåltalerne til handling. Man har politisk en tendens til at undervurdere den modstand og de ubehagelige beslutninger, det kræver,” siger Karsten Bo Larsen.

CEPOS vurderer, at en begrænsning af væksten i de administrative udgifter – særligt i staten – kan frigøre betydelige ressourcer, som enten kan anvendes til borgernær velfærd eller til at sænke skatterne.