Ny analyse: Familier i Randers kan spare muligvis 2.800 kroner om året i skat

Der kan være penge at spare for familier i Randers Kommune. En ny analyse fra tænketanken CEPOS viser, at kommunen i et af fem undersøgte scenarier har mulighed for at sænke skatten ved at bruge en del af pengene i kommunekassen.

Analysen, der blev offentliggjort den 25. september 2026, undersøger udviklingen i kommunernes opsparing og beregner, hvor store skattelettelser der kan finansieres ved at reducere kommunernes likvide beholdninger over en fireårig periode.

For Randers Kommune viser beregningerne, at en typisk arbejderfamilie med to børn vil kunne spare op til 2.788 kroner om året, hvis kommunen vælger den model, der giver den største skattelettelse.

Randers kan sænke skatten med 106 millioner kroner årligt

CEPOS har undersøgt fem forskellige modeller for, hvor meget kommunerne kan reducere deres opsparing.

I den model, hvor Randers Kommune reducerer sin likviditet til 3.500 kroner pr. indbygger, viser beregningerne, at kommunen vil kunne frigøre 106 millioner kroner om året til skattelettelser i en fireårig periode.

Det svarer til en mulig nedsættelse af den kommunale indkomstskatteprocent på 0,5 procentpoint.

For en typisk arbejderfamilie med to børn vil det give en årlig skattebesparelse på 2.788 kroner.

Beregningen forudsætter, at kommunen vælger at nedbringe sin opsparing til det niveau, som CEPOS har anvendt i modellen.

Fire andre modeller giver ingen skattelettelser

Analysen viser samtidig, at mulighederne for skattelettelser i Randers afhænger af, hvordan man vurderer kommunens behov for opsparing.

I fire af de fem modeller finder CEPOS ikke noget potentiale for skattelettelser finansieret gennem en reduktion af kommunekassen.

Det gælder både modellerne, hvor Randers sammenlignes med landets øvrige kommuner, og modellerne, hvor der tages udgangspunkt i kommunens egen opsparing i 2007.

Kun modellen med en likviditet på 3.500 kroner pr. indbygger giver mulighed for skattelettelser i Randers.

Kommunernes opsparing er vokset med 33 milliarder kroner

På landsplan viser analysen, at kommunernes samlede likvide beholdninger er steget fra omkring 41 milliarder kroner i 2007 til 74 milliarder kroner i andet kvartal af 2026.

Det svarer til en stigning på 33 milliarder kroner, når der tages højde for pris- og lønudviklingen.

Samtidig er den gennemsnitlige kommunale opsparing steget fra 7.493 kroner til 12.299 kroner pr. indbygger.

CEPOS mener, at en del af de opsparede penge med fordel kunne bruges til at sænke kommuneskatten.

Tænketanken peger på, at kommunerne har behov for en økonomisk buffer til at håndtere løbende betalinger og uforudsete udgifter, men stiller spørgsmål ved, om opsparingen behøver at være så stor, som den er blevet i mange kommuner.

CEPOS peger på stort effektiviseringspotentiale i Randers

Ud over mulighederne for skattelettelser har CEPOS også beregnet, hvor meget kommunerne potentielt kan spare ved at drive deres aktiviteter mere effektivt.

For Randers Kommune anslår tænketanken et såkaldt kommunepotentiale på 648 millioner kroner om året.

Det svarer til 6.444 kroner pr. indbygger.

Beløbet er et teoretisk effektiviseringspotentiale, som er beregnet ved at sammenligne kommunens udgifter med landets mest udgiftseffektive kommune.

Der er derfor ikke tale om penge, som Randers Kommune allerede har sparet, eller som uden videre kan frigøres.

Ingen beslutning om lavere skat i Randers

Selvom analysen viser en mulighed for at sænke kommuneskatten, er der ikke tale om vedtagne skattelettelser.

Beregningerne bygger på bestemte forudsætninger om, hvor stor en opsparing Randers Kommune skal have stående.

En reduktion af kommunekassen vil samtidig betyde, at kommunen har færre penge til rådighed som økonomisk buffer.

Om Randers Kommune skal bruge en del af sin opsparing på skattelettelser, er derfor et politisk spørgsmål.

For skatteyderne i Randers viser CEPOS’ analyse dog, at der under bestemte forudsætninger kan være mulighed for at få flere penge mellem hænderne i de kommende år.