Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny aftale på plads for privatansatte i pleje- og omsorgsbranchen

Danmarkidag
Tirsdag 21. marts 2023 kl. 07:00

Ny aftale på plads for privatansatte i pleje- og omsorgsbranchen

FOA og Dansk Erhverv er blevet enige om en ny to-årig fornyelse af overenskomsten for ansatte på friplejehjem og i den private hjemmepleje. Aftalen indeholder pæne lønstigninger, et nyt anciennitetstrin, ret til uddannelse for ufaglærte, og så vil den fremover dække både bosteder og friplejehjem.
Efter 23 timers afsluttende forhandlinger er Fritvalgsoverenskomsten mellem FOA og Dansk Erhverv faldet på plads søndag formiddag.

”Det har været lange og opslidende forhandlinger, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at lande en rigtig god pakke for FOAs medlemmer. Det er en samlet pakke, der løfter lønnen for vores medlemmer, som sikrer uddannelsesret til ufaglærte, som sikrer, at flere bliver omfattet af en overenskomst, og har fokus på tillidsrepræsentantens vigtige rolle i den danske model,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

Overenskomsten dækker ansatte i den private del af pleje- og omsorgsbranchen. Det gælder fx social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husassistenter og ufaglærte, der er ansat på friplejehjem eller i private udbydere af hjemmehjælp. Som noget nyt vil overenskomsten fremover også dække bosteder og friplejehjem.

Med den nye aftale stiger timelønnen 6 kroner i timen pr. 1. marts 2023 og yderligere 5,75 i timen pr. 1. marts 2024. Det har været afgørende for FOA at sikre den samme kroner-øre stigning for alle medarbejdere.

En social- og sundhedsassistent i dagvagt kan således se frem til en samlet månedlig lønstigning på godt 3.600 kroner, når den fulde effekt af overenskomsten er indfaset.

En ufaglært, der i dag arbejder dagvagter kan ligesom husassistenterne se frem til en samlet månedlig lønstigning på omkring 3.400 kroner, når den fulde effekt af overenskomsten er indfaset.

Sektorformanden i FOAs Social- og Sundhedssektor, Tanja Nielsen, hæfter sig også ved, at aftalen indeholder et nyt anciennitetstrin efter 10 års ansættelse på godt 1.500 kroner for faglærte. Hun glæder sig over, at aftalen mellem FOA og Dansk Erhverv giver ufaglærte ret til at tage en erhvervsuddannelse med fuld sædvanlig løn efter to års ansættelse.

”Med den nye aftale sikrer vi bedre overenskomstdækning af FOAs medlemmer. Vi løfter lønnen for vores medlemmer, og vi sikrer ufaglærte ret til uddannelse – vel at mærke med fuld løn. Det sidste er dobbelt vigtigt: Vi giver den ufaglærte en reel mulighed for at løfte sine kompetencer og løn gennem uddannelse. Og så skal vi sikre, at vi har tilstrækkeligt faglært personale inden for sosu-fagene, samt at det private også løfter på denne dagsorden,” siger Tanja Nielsen.

Aftalen indeholder også bestemmelser om natarbejde. Den skal nu videre til godkendelse i FOAs Hovedbestyrelse. Hvis hovedbestyrelsen godkender den nye aftale, sendes den videre til ur-afstemning blandt FOAs medlemmer på det private område.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ny iværksætterpolitik skal vende trist udvikling
Ny iværksætterpolitik skal vende trist udvikling
Danmarkidag
De mest almindelige farer for killinger og hvordan man forebygger dem
De mest almindelige farer for killinger og hvordan man forebygger dem
Danmarkidag
Det skal du vide, før du rejser med en sindslidelse for første gang
Det skal du vide, før du rejser med en sindslidelse for første gang
Danmarkidag
50.000 pensionister slipper for modregning i folkepension
50.000 pensionister slipper for modregning i folkepension
Danmarkidag
Selvkørende biler mangler social intelligens i trafikken
Selvkørende biler mangler social intelligens i trafikken
Danmarkidag
COOP tilbagekalder pebersauce
COOP tilbagekalder pebersauce
Danmarkidag
DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv
DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv
Danmarkidag
734.300 forsøg på telesvindel i første kvartal af 2023 rapporterer Telia
734.300 forsøg på telesvindel i første kvartal af 2023 rapporterer Telia
Danmarkidag
Skadede krigsveteraner cykler Danmark rundt
Skadede krigsveteraner cykler Danmark rundt
Danmarkidag
Efterlad aldrig din hund i en varm bil
Efterlad aldrig din hund i en varm bil
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder