Ny afdelingsdirektør for Projekter i Sparekassen Kronjylland

25. juni 2024

Jens Beltoft Christoffersen er ansat i Sparekassen Kronjylland som afdelingsdirektør i Projekter.

Sammen med sine medarbejdere i afdelingen, skal Jens sikre at projekter internt i Sparekassen bliver gennemført på en effektiv og hensigtsmæssig måde; Når ny lovgivning skal implementeres eller et nyt forretningskoncept skal udvikles og sættes i drift, er Jens facilitator på processen, han sætter specialisterne og fagfolk sammen og sørger for, at udfordringer håndteres og at der i processen tages højde for alle former for forhindringer.

Et eksempel er den fortløbende digitalisering af opgaver, som letter dagligdagen for såvel medarbejder som kunder.

Privat bor Jens med sin hustru og deres tre børn i Hadsten. Børnene er aktive i henholdsvis fodbold- og håndboldklubben og hvor Jens gennem årene også har bidraget.