Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu skal der sættes ind over for vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe

Danmarkidag
Søndag 14. august 2022 kl. 11:00

Nu skal der sættes ind over for vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe
Billede af 0fjd125gk87 fra Pixabay


.
Af: redaktionen

Justitsminister Mattias Tesfaye mødes i dag søndag med fodboldens aktører for at sætte ind over for vold og hærværk

Justitsminister Mattias Tesfaye mødes på søndag klokken 14.00 med repræsentanter fra en række fodboldklubber, Divisionsforeningen, DBU, politiet og danske fanklubber for at udveksle idéer, som skal sikre mere tryghed i forbindelse med fodboldkampe. Mødet sker i kølvandet på den seneste tids sager om uro og vold både under og efter fodboldkampe.

Dansk fodbold har desværre været præget af flere uroligheder både før, under og efter afvikling af fodboldkampe. De seneste uroligheder udspillede sig i forbindelse med sidste weekends kamp mellem FCK og Brøndby, hvor bl.a. flere politibetjente blev udsat for vold. Ugen før blev der kastet sten mod en bus med fans efter kampen mellem AGF og Randers på stadion i Århus. Justitsministeren ønsker et opgør med den ballade og utryghed, som få fodboldbøller udsætter de mange for.

Justitsministeren har derfor indkaldt fodboldklubberne, Divisionsforeningen, DBU, politiet og repræsentanter fra fanklubber til et møde for at tale om, hvordan aktørerne i fællesskab kan mindske balladen og øge trygheden omkring fodboldkampene.

Justitsminister Mattias Tesfaye siger:

”Jeg er meget glad for at både klubber, fans og resten af fodbolddanmark har lagt klar afstand til den lille gruppe af hooligans, der laver ballade på tribunerne og udenfor stadion. Det er godt. At tage på stadion skal ikke være ligesom en tur i Det Kongelige Teater. Det gør ikke noget, at der er højlydt engagement og en øl i pausen. Men det skal være uden hærværk og vold mod andre tilskuere, kontrollører eller politi.

Jeg har selv været flere gange på stadion med venner og familie i denne sæson og jeg har tænkt mig at fortsætte. Fordi de idioter skal ikke ødelægge festen for os andre. Nu mødes jeg søndag med folk fra fodbolddanmark. Vi skal sikre fodboldfesten for de 99 procent – den ene procent skal enten opføre sig ordentligt eller smides væk fra stadion.”

Regeringen har allerede meldt ud, at der ved den kommende folketingssamling fremsættes et lovforslag om ændring af straffeloven, så det kommer til at fremgå direkte af straffeloven, at en gernings ydmygende karakter i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. Lovforslaget vil bl.a. kunne ramme en af sidste weekends episoder, hvor en fan på ydmygende vis fik tvunget sin fodboldtrøje af, af en person fra en rivaliserende klub.

Mødet finder sted søndag den 14. august hos Divisionsforeningen i Brøndby klokken 14.00.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Børns mistrivsel holder ikke juleferie
Børns mistrivsel holder ikke juleferie
Danmarkidag
Flere narkobilister end spritbilister for femte år i træk: Ender næsten dagligt i en ulykke
Flere narkobilister end spritbilister for femte år i træk: Ender næsten dagligt i en ulykke
Danmarkidag
Højsæson for parkeringsskader: To ud af fem har fået skader, mens bilen var parkeret
Højsæson for parkeringsskader: To ud af fem har fået skader, mens bilen var parkeret
Danmarkidag
Danske ryttere er bange for bilister
Danske ryttere er bange for bilister
Danmarkidag
Ni ud af 10 vil forebygge overvægt
Ni ud af 10 vil forebygge overvægt
Danmarkidag
Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager
Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager
Danmarkidag
Spotlight på dyreinternaternes sorte skygger
Spotlight på dyreinternaternes sorte skygger
Danmarkidag
Bekymrende tal: Træthed bag rattet plager hver anden dansker
Bekymrende tal: Træthed bag rattet plager hver anden dansker
Danmarkidag
Philips tilbagekalder babyalarm
Philips tilbagekalder babyalarm
Danmarkidag
Louis Nielsen investerer tocifret millionbeløb i danskernes øjensundhed
Louis Nielsen investerer tocifret millionbeløb i danskernes øjensundhed
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder