Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu kan østjyderne skrive Milano på bordingkortet

Østjyllandidag
Onsdag 28. juli 2021 kl. 13:00

Nu kan østjyderne skrive Milano på bordingkortet
Hvis der skal stå Milano på boardingkortet, kan du flyve direkte fra Aarhus Airport fra den 1. november. Det er flyselskabet Ryanair, der starter en helt ny rute til den norditalienske storby. Foto: Olena Z / Shutterstock.com


.
Ryanair åbner endnu en ny flyrute fra Aarhus Airport.

Denne gang går turen til Norditaliens modemetropol, Milano.

Flyruten går i luften fra den østjyske lufthavn den 1. november 2021.

Ryanair har øget deres opmærksomhed på rejsende i Jylland med et særligt fokus på Østjylland.

I løbet af 2021 har lavprisselskabet præsenteret hele fire nye ruter til henholdsvis Zadar, Korfu, Riga og Malaga fra Aarhus Airport.

Nu checker flyselskabet ind med en helt ny rute til den norditalienske storby, Milano, hvor landingsstellet foldes ud i byens største internationale lufthavn, Malpensa. Jyderne får derved to ugentlige formiddagsafgange mandag og fredag, som helt naturligt lægger op til en forlænget storbyweekend i Milano.

Samtidig får italienere med forkærlighed for det nordiske nu rig mulighed for at snuppe en forlænget weekend i Aarhus.


"Aarhus-Milano er en drømmerute.

Milano er nærmest indbegrebet af en citybreak-destination med et rigt kulturliv, en fantastisk bar- og restaurantscene, ypperlige shopping-muligheder og italiensk charme i metermål.

Samtidig er Milano Italiens forretningsmæssige og økonomiske knudepunkt, så ruten er også meget relevant for forretningsrejsende. Vi er utroligt glade for, at Ryanair vælger at gå på vingerne med en så attraktiv rute fra Aarhus Airport," siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.


Der er store forventninger til, at trafikken kommer til at glide som smurt i begge retninger. Den italienske afdeling i VisitDenmark, som har hovedsæde i netop Milano, har igennem de seneste år satset stort på at gøre norditalienerne bekendte med Danmarks næststørste by.

"Vi har de seneste år sat ekstra fokus på Aarhus og omegn som rejsemål på det italienske marked, og vi har noteret en stor interesse fra Italienerne for at opleve Danmarks Second City. Aarhus har så meget at byde på inden for kultur, kunst, historie, natur, gastronomi og i høj grad den danske livsstil, som italienerne er vilde med. Nu er der en direkte rute til Aarhus med det største flyselskab i Italien, og det er en rigtig god anledning til at øge indsatsen for at bringe de højtforbrugende italienere til Smilets by", siger Ghita Scharling Sørensen, som er markedschef hos VisitDenmark i Italien og Frankrig.

Udover at stå på mange danskeres favoritliste over storbydestinationer, er Milano også værtsby for et hav af internationale konferencer, events og messer, knudepunkt for alverdens krydstogtrederier, og i baghaven ligger et af Italiens bedste vinområder, Piemonte. Samtidig lokker de italienske alper med tusindvis af piste-kilometer og de norditalienske søer Lago di Como og Lago di Lugano blot få timers kørsel fra lufthavnen.

Ryanair flyver fra den 1. november til Milanos internationale lufthavn Malpensa, der har en særdeles smidig infrastruktur til byens centrum via tog, bil og bus. Der er afgang fra Aarhus hver fredag kl. 9.20 med ankomst i Milano kl. 11.25 samt hver mandag kl. 10.30 fra Aarhus med ankomst i Milano kl. 12.35. Flyvetiden er således godt to timer, og billetpriserne starter helt nede fra 249,00 kroner.





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder