Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu er Langås nye, bæredygtige børnehus åbent

Randers
Fredag 26. marts 2021 kl. 18:00

Nu er Langås nye, bæredygtige børnehus åbent
Snoren til det nye børnehus klippes: Her ses udvalgsformand Anders Buhl-Christensen og Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune


.
Nu er Langås nye, bæredygtige børnehus åbent

I dag fandt indvielsen af det nye børnehus i Langå sted. Børnehuset Langå er et nyt og bæredygtigt byggeri, hvor op til 150 vuggestue- og børnehavebørn kommer til at have deres hverdag i moderne og flotte omgivelser.

Den 1. marts indtog de første glade vuggestue- og børnehavebørn det nye børnehus i Langå, og i dag fandt den officielle indvielse af børnehuset sted med rundvisning i de nye rammer og tale ved borgmester Torben Hansen.

"Tidssvarende dagtilbud er vigtige for børn, forældre og personale, og vigtige for Randers Kommune. Et nyt børnehus gør Langå endnu mere attraktiv for både kommunens egne borgere og tilflyttere fra andre kommuner," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Børnehuset Langå er placeret på Vennevej 1 i Langå og får dermed beliggenhed lige ved siden af Langå Skole. Børnehuset erstatter de tre forhenværende børnehaver i Langå og har plads til op til 150 vuggestue- og børnehavebørn. Institutionen er blandt andet udstyret med et stort produktionskøkken, hvor børnene kan glæde sig til frisklavet og nærende mad hver dag - og endda med økologisk guldmærke.

"Midt i en tid hvor Covid-19 til tider synes at fylde det hele, er det godt at se, at der også er gang i byggeri og udvikling til glæde for børn og familier i Randers Kommune," siger Torben Hansen.

Bæredygtige rammer

Byggeriet af Børnehuset Langå er udført af hovedentreprenøren Jorton A/S og er blevet bygget med bæredygtighed for øje. Det betyder blandt andet, at børnene kan kravle rundt på et CO2-neutralt gummigulv, der består af genvundne gummirester.

Huset er derudover bygget med særlige træelementer, der går under betegnelsen CLT (Cross Laminated Timber). Disse erstatter det traditionelle betonbyggeri og har gjort det muligt at spare en masse kørsler med lastbiler og dermed også tid. Og samtidig er det elementer, der har en ekstraordinær lang levetid.

"Vi har glædet os rigtig meget til at kunne byde børnene velkommen i de nye, flotte rammer. Og så er vi rigtig glade for det bæredygtige fokus, der er med til at understøtte vores arbejde med FN's verdensmål inden for både byggeri og daginstitutionsdrift. Samtidig får børnene nogle fantastiske udearealer, som gør det muligt fortsat at dyrke vores store naturprofil," siger Michael Ross, der er dagtilbudsleder i Dagtilbud Sydvest.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder