Del på Facebook   Print siden

Nu er der birkepollen i luften

Danmarkidag
Søndag 4. april 2021 kl. 07:13

Nu er der birkepollen i luften
Nu blomstrer en af de største pollenplager


.
Nu er der birkepollen i luften

Op mod 500.000 danskere får symptomer, når pollensæsonen for birk melder sin ankomst. Det er derfor en af de helt store pollenplager, som nu er indtruffet. Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag daglige pollental og -varslinger for birk og tilbyder gode råd og vejledning til alle.

Normalt begynder sæsonen for birkepollen i midten af april, men den pludselige stigning i temperaturer har skudt blomstringen af birk i gang allerede nu.

– I år spottede vi de første birkepollen tidligere end normalt og har derfor holdt nøje øje med udviklingen af både birkeraklerne og birkepollen i vores fælder. De seneste dages lune forårsvejr har hjulpet birketræerne blomstring godt på vej, hvilket har givet en stigende mængde birkepollen. Vi skyder derfor sæsonen for birkepollen i gang i dag, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.

Sæsonen for birk er sædvanligvis kort, men intens. Det kan dog være svært at spå om, hvilken type sæson vi går i møde.

– Det er svært at forudsige, hvordan årets sæson for birkepollen vil udspille sig. Koncentrationen af birkepollen er nemlig meget afhængig af, hvordan vejret udspiller sig de næste par uger, hvor blomstringen er i fuld gang. Solrigt og varmt vejr giver større pollenmængder, mens køligt vejr, blæst og regn kan mindske pollenkoncentrationen i luften, fortæller Mathilde Kloster.

Astma-Allergi Danmark hører ofte fra medlemmer med allergi overfor birkepollen at de føler sig hårdt ramt, når pollentallene topper. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at du er velbehandlet, så du kommer bedst muligt gennem sæsonen.

Astma-Allergi Danmark hjælper dig gennem pollensæsonen

Det er desværre ikke muligt helt at undgå pollen. Det er derfor vigtigt, at du får den rette medicinske behandling. Den rette medicinske behandling for netop dig, skal du finde i samarbejde med din læge.

Derudover giver Astma-Allergi Danmark dig de bedste forudsætninger for at komme godt igennem sæsonen med råd, vejledning og et overblik over de kommende dages pollental, så du kan justere din behandling løbende. Et højt pollental medfører nemlig for mange værre symptomer.

Følg også de gode råd til at mindske allergi-generne i hverdagen:

- Husk din medicin

- Hold øje med de daglige pollental og -varslinger

- Undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der er flest pollen i luften

- Investér i et par solbriller, så du får færre pollen i øjnene

- Tør ikke tøj udenfor, så du undgår pollen i tøjet. Brug fx en tørretumbler

- Gør rent en gang om ugen. Så fjerner du nogle af de pollen, der sidder i støvet.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tag motionsvanerne med på sommerferie
Tag motionsvanerne med på sommerferie
Danmarkidag
Influenzasæsonen 2020/2021 er helt usædvanlig
Influenzasæsonen 2020/2021 er helt usædvanlig
Danmarkidag
Kohberg Bakery tilbagekalder boller
Kohberg Bakery tilbagekalder boller
Danmarkidag
Er badeshorts på hjemmekontoret ok
Er badeshorts på hjemmekontoret ok
Danmarkidag
Sådan forebygger du hedeslag
Sådan forebygger du hedeslag
Danmarkidag
Muskelsvindfonden lancerer skørt indsamlingslotteri
Muskelsvindfonden lancerer skørt indsamlingslotteri
Danmarkidag
Risiko for mug i hvedeboller med vaniljecreme
Risiko for mug i hvedeboller med vaniljecreme
Danmarkidag
Advarsel: mug i nuggets og plante pinde
Advarsel: mug i nuggets og plante pinde
Danmarkidag
Svigtede dyr presser dyreinternater
Svigtede dyr presser dyreinternater
Danmarkidag
Hver anden dansker arbejder i sin sommerferie
Hver anden dansker arbejder i sin sommerferie
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder