Del på Facebook   Print siden

Nu åbner indendørs idræt for alle aldersgrupper

Corona
Onsdag 5. maj 2021 kl. 19:00

Nu åbner indendørs idræt for alle aldersgrupper
Foto: DANMARKS IDRÆTSFORBUND


.
Af: NADIA MOLBÆK MISIMI

Torsdag den 6. maj kan voksne mellem 18 og 69 år med coronapas igen mødes til indendørs idræt i den lokale idrætsforening.

Dermed er indendørs idræt åben for alle aldersgrupper.

Nu kan voksne mellem 18 og 69 år igen snøre indendørssko eller finde svømmebrillerne frem og møde op til indendørs idræt i den lokale idrætsforening.

Med genåbningen for de voksne følger krav om coronapas, ligesom kontaktsport forventes at skulle begrænses til øvelser uden kropskontakt. Det står klart efter en politisk aftale faldt på plads i nat. Med virkning fra torsdag den 6. maj gælder følgende:

Indendørs idræt:

Indendørs idræt er tilladt for alle aldersgrupper – dog forventes kontaktsport at skulle begrænses til øvelser uden kropskontakt for voksne mellem 18 og 69 år.

Der gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal.

Der er krav om coronapas for voksne udøvere fra 18 år og derover.

Udendørs idræt:

Der gælder et forsamlingsforbud på 75 personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere mv. tæller med i det samlede antal.

Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.

Superliga-ordning med mulighed for op til 500 siddende tilskuere pr. sektion. Tilladelsen omfatter kun fodboldkampe i 3 F Superligaen, NordicBet ligaen og Gjensidige Kvindeligaen, 1. division (kvinder) og 2. division, finalen i Sydbank Pokal og Kvindepokalfinalen samt A-landskampe (herrer og kvinder).

Hold øje med dif.dk/corona

Kulturministeriet arbejder på de endelige retningslinjer for genåbningen af indendørs idræt i samarbejde med idrættens organisationer.

Retningslinjerne forventes at være klar senere på ugen og meldes ud på dif.dk/corona

Næste fase af genåbningen

Fra 6. maj følger idrættens forsamlingsforbud (indendørs og udendørs) de generelle forsamlingsforbud.

Næste fase af genåbningen er planlagt til den 21.maj, og forventningen er, at kontaktsport til den tid også bliver tilladt for voksne over 18 år.

Coronapas

DGI og DIF arbejder for en fleksibel og tillidsbaseret løsning, hvor ansvaret for at have et gyldigt coronapas placeres hos den enkelte udøver. Som reglerne er nu, er det den enkelte idrætsforening eller facilitetsejerens ansvar at tjekke for gyldigt coronapas.




© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Det bliver muligt at blive testet i sommerlandet
Det bliver muligt at blive testet i sommerlandet
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Forbud mod besøg på botilbud Kastanjebo i Harridslev
Forbud mod besøg på botilbud Kastanjebo i Harridslev
Covid-19
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Status for vaccination mod Covid-19
Status for vaccination mod Covid-19
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Genåbningen af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark.
Genåbningen af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark.
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder