Annonce
Del på Facebook   Print siden

Norlys køber Verdos fibernet i Randers og Hobro

Randers
Torsdag 7. oktober 2021 kl. 10:00

Norlys køber Verdos fibernet i Randers og Hobro

Af Carina Kondrup

Norlys køber Verdos fibernet i Randers og Hobro

Verdo og Norlys har indgået en betinget aftale om overtagelse af Verdo Tele, der ejer fibernettet i Randers og Hobro. Norlys ejer og driver Danmarks største fibernet og ejer i forvejen 25 procent af Verdo Tele. Verdo ønsker at fokusere på at bidrage til den grønne omstilling inden for sin kerneforretning.

Verdo har gennem en årrække etableret fibernet til godt 26.000 adresser i Randers og Hobro. Norlys ejer allerede i dag 25 procent af Verdos fibernet, og de to parter varetager driften i fællesskab.

Nu har Verdo og Norlys indgået en betinget aftale om, at Norlys overtager hele Verdo Tele og dermed fibernettet i området.

- Vi har ydet et stort bidrag til digitaliseringen af Randers og Hobro ved at etablere fibernet. I de kommende år vil fibernettet blive yderligere udbygget af færre aktører, og her vil Norlys være en af de største. Vores fokus er at bidrage til den grønne omstilling gennem forsyning, udvikling af energianlæg, handel med brændsler og teknisk infrastruktur. Derfor er det nu et godt tidspunkt for os at fremtidssikre fibernettet ved at sælge det til Norlys, siger Torben Høeg Bonde, bestyrelsesformand i Verdo.

Ejerskiftet af fibernet-infrastrukturen har ingen indvirkning på kunderne, da Norlys' selskab Stofa allerede i dag har dialogen med kunderne på fibernettet i området.

Salget betyder, at fibernettet går fra at være et mindre forretningsområde i Verdo til at supplere et allerede væsentligt område hos Norlys.

- Det har været vigtigt for os at finde den rette køber, så den positive udrulning af fibernet kan fortsætte. Med det tætte samarbejde, vi allerede har med Norlys omkring driften af fibernettet, er vi overbeviste om, at denne beslutning er den helt rette. Overdragelsen sikrer, at kunderne også i fremtiden vil opleve en høj kvalitet og service, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, CEO i Verdo.

Et naturligt skridt og et stærkt strategisk match

Norlys glæder sig over aftalen med Verdo, som energi- og telekoncernen ser som en naturlig forlængelse af, at Norlys allerede ejer en fjerdedel af fibernettet og i 2019 ligeledes købte elnettet i Randers og Hobro fra Verdo.




Fra venstre Torben Poulsen direktør i Norlys Tele_Jesper Barslund bestyrelsesformand i Norlys Tele Torben Høeg Bonde bestyrelsesformadn i Verdo Jakob Flyvbjerg Christensen CEO i Verdo


- Vi ser et meget stærkt strategisk match, da fibernettet i Randers og Hobro ligger i naturlig forlængelse af vores eget fibernet, og begge byer er en del af vores forsyningsområde på el-nettet. Derfor er det et helt naturligt skridt, at vi nu også kan overtage det fulde ejerskab af fibernettet i området. Vi har gennem de seneste 15 år gennemført en meget omfattende fiberudrulning i det syd-, midt- og vestjyske, og i dag har flere end 85% af vores 735.000 andelshavere adgang til fibernet. Som den største aktør på området vil vores ejerskab af fibernettet i området sikre synergier og en fortsat styrkelse af driften og udviklingen af nettet, siger Jesper Barslund, COO i Norlys og bestyrelsesformand i Norlys Tele.

Som ejer af Danmarks største fibernet har Norlys en ambition om at nå 1 million fiberadresser inden udgangen af 2023.

- Vi har en ambitiøs plan for udbygningen af vores fibernet, og aftalen med Verdo understøtter den positive udvikling, som bidrager til, at Danmark fortsat er foregangsland, når det kommer til digitalisering. Samtidig er det gode samarbejde mellem os og Verdo med til at skabe tryghed for de medarbejdere, som følger med og fortsætter hos Norlys, da medarbejderne allerede i dag løser opgaverne i fællesskab, siger Torben Poulsen, adm. direktør i Norlys Tele.

Verdo har i 2021 indgået en aftale med OpenNet om at åbne fibernettet for flere indholdsaktører, og den aftale fortsætter uagtet det ventede ejerskifte..

Aftalen om overdragelse mellem Norlys og Verdo er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Randers
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder