Kultur
Nordisk venskabsbyuge i Randers – skal du med?
Nordisk venskabsby uge er tilbage i Randers Kommune og byder på en uge fyldt med kulturudveksling og nye venskaber på tværs af de nordiske lande.
Hvad kan du forvente?
En uge fyldt med hyggeligt samvær, nye venskaber og masser af spændende oplevelser. Der vil være daglige workshops og sociale aktiviteter om aftenen, der skaber mulighed for kulturudveksling og relationsskabelse på tværs af de nordiske lande.
Fra hver by deltager to gruppeledere sammen med 17 unge mellem 15 og 21 år, hvilket betyder op til 85 nordiske unge i alt. Derudover vil 5 byrådspolitikere og embedsmænd fra hver by være til stede for at deltage i drøftelser og erfaringsudveksling.
Medlemmer fra Foreningen Norden har også et spændende program planlagt i løbet af ugen.
NOVU 2024 i Randers er en enestående mulighed for at stifte nye venskaber, udforske forskellige kulturer og skabe minder for livet.
Forudsætninger for deltagelse
Du skal være bosiddende i Randers kommune.
Alderen for deltagelse er mellem 15 og 20 år.
Ingen specifikke færdigheder kræves udover interesse for at udforske nordisk kultur og opbygge nye venskaber.
Ingen forudgående viden eller færdigheder er påkrævet for deltagelse i workshops.
NOVU tilbyder en uforglemmelig oplevelse i ungdomslivet, hvor tidligere erfaringer som f.eks. efterskoleophold ikke er påkrævet.
Deltagerne vil tilbringe meget tid sammen i løbet af ugen, så det er vigtigt at kunne lide at være omgivet af mange mennesker.
Udover deltagelse i NOVU ugen skal du også deltage i et informationsmøde den 22. maj kl. 17.00-20.00 samt et evalueringsmøde i august.
Alkohol og stoffer er strengt forbudt, og rygning samt snus er ikke tilladt under arrangementet
Arrangementet foregår i den første uge i skolernes sommerferie. Alle unge deltager med ankomst søndag den 30. juni. NOVU slutter efter morgenmaden lørdag den 6. juli.
Se mere om arrangementet og hvordan du ansøger hos Randers Kommune.
##50163##
Læs også: