Erhverv

Nørrevangsskolen tager første skridt mod at blive UNICEF Rettighedsskole

Processen mod at blive UNICEF Rettighedsskole vil strække sig over det kommende år. Målet er at styrke elevernes kendskab til deres rettigheder og skabe et trygt og inkluderende skolemiljø, hvor børns rettigheder står i centrum.

Nørrevangsskolen tager første skridt mod at blive UNICEF Rettighedsskole
Fotograf: Randers Kommune, Christian Sloth Olesen
Af Benedikte Jensen 25. august 2024

En UNICEF Rettighedsskole arbejder systematisk med FN’s Børnekonvention, hvor eleverne lærer om deres rettigheder og hvordan de kan håndhæves i hverdagen. Det skaber et inkluderende og respektfuldt læringsmiljø, hvor børns stemmer bliver hørt og deres rettigheder beskyttet. Processen startes med en aftale mellem UNICEF Danmark og rettighedsskolen. Derefter følger 6 trin, der alle skal gennemføres, for at skolen kan blive certificeret.

Betydning for Nørrevangsskolen

Som rettighedsskole vil Nørrevangsskolen klæde eleverne på til at tage kritisk stilling til de ting, de møder, på deres vej i livet og hjælpe dem til at forstå deres rettigheder og pligter, så de kan blive aktive og bevidste medborgere.

Helt konkret kommer den kommende proces til at betyde, at skolen får en fast struktur i arbejdet med børns rettigheder. Fx skal alle i klasserne arbejde med konkrete rettigheder, og skolen etablerer et rettighedsråd, som består af personale, elever, forældre og ledelse. Rettighedsrådet bliver det styrende organ på skolen ift. arbejdet.

Fremtidens arbejdsmarked står over for en kæmpe udfordring – STEM-mangel på rekordniveau!

Læs også: Fremtidens arbejdsmarked står over for en kæmpe udfordring – STEM-mangel på rekordniveau!

Regeringen vil skærpe straffen for vold mod offentligt ansatte

Læs også: Regeringen vil skærpe straffen for vold mod offentligt ansatte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev