Del på Facebook   Print siden

No.17 slår dørene op

Randers
Fredag 29. september 2023 kl. 10:00

No.17 slår dørene op
Randers Kommune


Den 10. oktober kl. 15 inviterer Randers Kommune til officiel åbning af No.17 - Huset for bæredygtig handling. Det er Randers Kommune, der står bag samskabelseshuset, og alle med interesse for bæredygtighed og den grønne omstilling kan blive en del af stedet.

I Slotsgade 4 i Randers har det rumsteret siden sommerferien, hvor elever fra FGU Østjylland som led i deres uddannelse har udsmykket lokalerne. Daniel Madié, formand for Bæredygtighedsudvalget i Randers Kommune, glæder sig over, at det nye sted nu er klar til at åbne:

"Projektet her er noget helt nyt for både os og borgerne. Derfor er vi selvfølgelig også spændte, men allerede inden åbningen har vi oplevet stor interesse og opbakning. Jeg tror det kan være svært for mange at gennemskue, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling. I No.17 kan man blive klogere på, hvordan man i husholdningen, haven og dagligdagen kan gøre en forskel. No.17 skal være et samlingspunkt for alle, der interesserer sig for den grønne omstilling og bæredygtig udvikling."

Det er kommunen, der står bag No.17, og det er ifølge Daniel Madié et projekt, hvor samarbejde med borgere, virksomheder og foreninger står i centrum.

"Det handler om at bringe kommunen og bæredygtigheden tættere på borgere, foreninger og virksomheder. Vi har nogle meget ambitiøse mål for hele Randers Kommune, og dem kan hverken kommune eller virksomheder nå alene. Derfor er partnerskaber og viljen til at handle sammen afgørende, og det er det, vi skal sætte skub i med No.17," fortæller Daniel Madié.

Nye veje

No.17 er et 3-årigt pilotprojekt, hvor der skal være plads til, at alle kan være med til at skabe det bæredygtighedshus, de har brug for. Derfor er der heller ikke en fast plan for, hvad indholdet bliver alle tre år, forklarer Maria Hulvej, projektleder for No.17. Hun har dog en klar opfordring:

"Alle, der har lyst til at høre mere eller være en del stedet, skal bare komme forbi. Der er allerede god opbakning og mange spændende samarbejdspartnere, der har meldt sig på banen, men huset kommer til at være under udvikling hele tiden."

Indtoget i det tidligere butikslokale giver mulighed for, at den viden som kommunens forvaltninger har om klima, social bæredygtighed, biodiversitet osv. kan komme i spil på nye måder, fortæller Maria Hulvej:

"Vi har åbne facader, masser af forbipasserende og gode faciliteter til at holde møder og blive inspireret. Der er byttebiks, reparationsværksted og loungeområde. Og så kommer der alle de ting, som foreninger, virksomheder og frivillige sætter i gang hernede. Det bliver en helt anden måde at møde og skabe noget sammen med kommunen, og det kan vi mærke, at mange glæder sig til."

Den officielle åbning starter kl. 15. Efter åbningstalen, vil der være udstillinger, aktiviteter og lidt at skåle med.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Et arbejdsliv med mening
Et arbejdsliv med mening
Randers
Randers som charterdestination: Randers Ungdomsskole indfører populært feriekoncept i årets sommer-camp
Randers som charterdestination: Randers Ungdomsskole indfører populært feriekoncept i årets sommer-camp
Randers
Vigtige sikkerhedsopdateringer fra Apple - har du tjekket din software?
Vigtige sikkerhedsopdateringer fra Apple - har du tjekket din software?
Randers
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Randers
Ny direktør er et af flere initiativer, der skal rette op på kritisable arbejdsforhold i Erhvervshus Midtjylland
Ny direktør er et af flere initiativer, der skal rette op på kritisable arbejdsforhold i Erhvervshus Midtjylland
Randers
Lørdag i Randers byder på noget for enhver smag og pengepung
Lørdag i Randers byder på noget for enhver smag og pengepung
Randers
Masse af læring og eksperimenter - Life Fonden besøger Romalt Friskole
Masse af læring og eksperimenter - Life Fonden besøger Romalt Friskole
Randers
Kulturhuset udvikler fremtidens oplevelser sammen med borgerne
Kulturhuset udvikler fremtidens oplevelser sammen med borgerne
Randers
Gl. Estrup Landbrugsmesse: De bedste attraktioner til børn
Gl. Estrup Landbrugsmesse: De bedste attraktioner til børn
Randers
Puljen er åben: Få op til 100.000 kroner til bedre mobilitet i landsbyen
Puljen er åben: Få op til 100.000 kroner til bedre mobilitet i landsbyen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder