Del på Facebook   Print siden

Nicklas Lau fra Havndal årets talent i offroad i Danmark

Randers Opland Nord
Søndag 21. november 2021 kl. 15:00

Nicklas Lau fra Havndal årets talent i offroad i Danmark
Foto: Hoffmann Foto


.
Årets talenter 2021 i motorsporten kåret

Årets største talenter i dansk motorsport er nu kåret og hyldet. Det er sket ved præmiefest hos Dansk Automobil Sports Union (DASU) i Idrættens Hus i Brøndby. Talenterne er hyldet for deres præstationer og er som udgangspunkt nye navne i deres respektive sportsgrene.

Så er der sat navne på årets talenter i dansk motorsport. Traditionen tro udpeger de største sportsudvalg i DASU dét nye navn, der har gjort størst indtryk i løbet af sæsonen.

Talenterne har modtaget det fysiske bevis på hæderen ved DASU repræsentantskabsmøde 2021 i Idrættens Hus, Brøndby. Et sølvfad og en præmie på 5.000,- er efterfulgt af klapsalver fra DASUs klubber og frivillige, der var mødt frem til mødet og den efterfølgende middag.

Årets talenter 2021 er:

Årets Talent Offroad: Nicklas Lau

Klub: Motorsport Nordjylland

Bopæl: Havndal

Nicklas vandt DM i Crosskart 650 ccm i sin første sæson i klassen. Med 5 førstepladser ud af 7 løb har han kørt stabilt gennem hele sæsonen. Nicklas møder altid velforberedt op til løb, og blev tillige valgt til Årets Fighter i klassen af sine medkørere.
Som punktum for sæsonen deltog den 16-årige nordjyde i finaleløbet i NEZ Crosskart Championship på Nysumbanen. Her tog han endnu en sejr efter en tæt kamp med bl.a. nogle af de hurtigste svenske kørere.

Derfor er Nicklas Årets Talent i offroad.

Årets Talent Asfaltbane: Sebastian Øgaard

Klub: Grindsted Gokart Klub

Bopæl: Ejstrupholm

Efter en lang og flot kartingkarriere, hvor han bl.a. blev kåret til Årets Kartingkører i 2019, tog midtjyden sidste sæson springet til formelbiler. Efter et læreår i det italienske mesterskab skiftede Sebastian i 2021 med stor succes til det spanske mesterskab, hvor han sluttede på andenpladsen med tre sejre på sit cv. De flotte resultater har givet genlyd i international formelsport, og der er allerede indløbet mange tilbud til Team Danmark-talentet.

Derfor er Sebastian Årets Talent på asfaltbane.

Årets Talent Rally: Anders Kirkeby Hansen

Klub: Horsens Automobil & Motorklub

Bopæl: Viuf

Efter en årrække i klubrally og som codriver for andre stillede Anders i 202o for første gang til start Rally DM for sit eget AH Motorsport i en Ford Focus. Det skete sammen med codriver Nicolai Aamann, og de to unge sydjyder hentede en respektabel sjetteplads i debutsæsonen. I 2021 gik det talentfulde hold så efter mesterskabet i Klasse 1 N, og det blev sikret allerede i næstsidste runde i overbevisende stil med god og stabil kørsel
Han er helt klart et talent og har en stor fremtid i Dansk Rally.

Derfor er Anders Årets Talent i rally.

Årets Talent Karting: Marc Alexander Reistrup

Klub: ASK Hedeland

Bopæl: Gilleleje

På trods af sine kun 9 år har Marc har været den meste suveræne kører i Dansk Super Kart og DM 2021, og domineret sine konkurrenter i klassen Cadett Mini, hvor han blandt andet gjorde rent bord ved DM i Thy.
På trods af der er langt til nærmeste bane og træning fra hjembyen Gilleleje har Marc formået på kun to år at blive anerkendt blandt de største talenter i dansk karting, og det skal blive spændende at følge ham de kommende sæsoner. Bedriften bliver ikke ringere af Marc kører i sit eget lille Team Alexander.

Derfor er Marc Årets Talent i karting.

Årets klub 2021 er Viborg Motor Klub

Ved overrækkelsen blev også årets klub kåret – valget er faldet på Viborg Motorklub. Der blev endvidere uddelt hæderstegn i bronze til Jørgen Møller, Randers Auto Sport. Hæderstegn i sølv blev uddelt til Jan Præstekjær, Aarhus Automobil Sport, Jørn Germansen, Grindsted Gokart Klub, Camilla Hegelund Andersen, Frederikshavn Sæby Auto Sport. DASUs hæderstegn i guld blev uddelt til Preben Jepsen, Horsens Automobil & Motorklub, Hans Jørgensen, Dansk Rally Klub, Harry Laursen, Aarhus Automobil Sport. Gøsta Bøjes mindepokal blev uddelt til Finn Hornbech, dragracing.dk




© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland Nord

Påkørte stige på motorvejen - ejer efterlyses
Påkørte stige på motorvejen - ejer efterlyses
Randers Opland Nord
Et lille lokomotiv daler ned fra Himmelen
Et lille lokomotiv daler ned fra Himmelen
Randers Opland Nord
Mand gik rundt med knive og blev anholdt
Mand gik rundt med knive og blev anholdt
Randers Opland Nord
Selvfølgelig skal fredede dyr ikke udryddes, men bevares
Selvfølgelig skal fredede dyr ikke udryddes, men bevares
Randers Opland Nord
Viva Las Vegas indtager hele Randers og opland
Viva Las Vegas indtager hele Randers og opland
Randers Opland Nord
6 indbrud i Randers og omegn
6 indbrud i Randers og omegn
Randers Opland Nord
Indbrud i Havndal - Har du set noget?
Indbrud i Havndal - Har du set noget?
Havndal
Tyve stjal kontanter og vinflasker - Oliefyret nåede dog kun til kummefryseren
Tyve stjal kontanter og vinflasker - Oliefyret nåede dog kun til kummefryseren
Randers Opland Nord
Giv 4 timer og få en oplevelse for livet
Giv 4 timer og få en oplevelse for livet
Randers Opland Nord
Maxus klar til levering - Oplev den til den store nytårskur hos Jan´s Auto i Hobro
Maxus klar til levering - Oplev den til den store nytårskur hos Jan´s Auto i Hobro
Randers Opland Nord
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder