Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nervøs for støjklager fra naboen? Så meget larmer en varmepumpe

Danmarkidag
Lørdag 3. februar 2024 kl. 11:00

Nervøs for støjklager fra naboen? Så meget larmer en varmepumpe
VS Automatic


Som varmekilde er varmepumpen både billigere og mere bæredygtig end de fleste af sine konkurrenter. Men den støjer også, hvilket måske afholder dig fra at springe ud i livet som varmepumpeejer. Her kan du få en fornemmelse af, hvor meget en varmepumpe egentlig larmer, og læse elinstallatørens bedste bud på, hvordan støjen kan minimeres med simple metoder.

En varmepumpe udsender støj, når den arbejder og producerer enten varme eller køling. Men hvor meget støjer varmepumpen egentlig? Risikerer du forstyrret nattesøvn og en utilfreds nabo, hvis du vælger at varme huset op på denne måde?

Ikke nødvendigvis. En varmepumpes indedel støjer nemlig mindre end en almindelig samtale, og med en god placering og de rigtige omgivelser vil den ikke være til gene for hverken dig selv eller din nabo.

Så meget støjer en varmepumpe
Varmepumper fra forskellige producenter og af forskellig størrelse og model har forskelligt støjniveau. De har også tit forskellige effektniveauer, som medfører varierende støjniveau.

Indedelen af en klassisk luft til luft-varmepumpe fra Panasonic er angivet til at have et lydtryk på 25 dB i en meters afstand fra varmepumpen, når den varmer på lav styrke. Samtidig vil dens udedel have et lydtryk på 47 dB.

En luft til vand-varmepumpe, også fra Panasonic, har en indedel, der støjer med 28 dB, når den varmer, mens dens udedel støjer med 55 dB.

Til sammenligning støjer en almindelig samtale omkring 60 dB, og en støvsuger støjer med ca. 70 dB. Lyden af blade i vinden ligger på omkring 20 dB, gadestøj i et boligkvarter ligger på 65 dB, og en motorsav støjer med 120 dB.

Placér varmepumpen strategisk og nedsæt støjniveauet
Selvom både indedelen og udedelen kan støje, er det som oftest udedelen der larmer mest, fordi varmepumpens kompressor og ventilator er placeret der.

Men du kan gøre meget for at skåne dig selv og naboerne for støj i haven ved at finde den bedste placering til varmepumpen. Det er bl.a. på et tungt underlag og med lydabsorberende materialer omkring. Derudover er det naturligvis en god ide at placere varmepumpen så afsides som muligt. Læs flere tips til den mest støjvenlige placering af varmepumpen her.

Du kan også mindske støjgenerne fra varmepumpen ved at sørge for, at den fungerer optimalt og ikke arbejder mere end højst nødvendigt. Det kræver først og fremmest, at den er dimensioneret korrekt til den bygning, som den skal forsyne.

Det årlige serviceeftersyn af varmepumpen er også med til at sikre en velfungerende varmepumpe, som ikke støjer unødigt og desuden får den længst mulige levetid.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Danmarkidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Danmarkidag
Greenwashing og greenhushing – tekstilbranchen kæmper med grøn omstilling
Greenwashing og greenhushing – tekstilbranchen kæmper med grøn omstilling
Danmarkidag
Nu kan du få hestepas på mobilen
Nu kan du få hestepas på mobilen
Danmarkidag
Fra i dag kan du igen søge tilskud til at energirenovere din bolig
Fra i dag kan du igen søge tilskud til at energirenovere din bolig
Danmarkidag
Vejrguderne har begunstiget os med lune forårsdage, og det betyder en ting for bilejere
Vejrguderne har begunstiget os med lune forårsdage, og det betyder en ting for bilejere
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder