Del på Facebook   Print siden

Naturens Uge søger arrangører - du kan stadig nå det

Danmarkidag
Lørdag 28. august 2021 kl. 08:00

Naturens Uge søger arrangører - du kan stadig nå det
Foto: Naturens Uge


Af Carina Kondrup

Naturens Uge søger arrangører - du kan stadig nå det

Hele uge 36 står i naturens tegn, når privatpersoner og foreninger inviterer på sjove naturoplevelser i hele landet i forbindelse med Naturens Uge. Har man opskriften på en god naturoplevelse, kan man stadig nå at blive arrangør.

Svampejagt, vandreture og bål på stranden. Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan lave og opleve i den danske natur, og fra d. 6. til 12. september bliver der sat fokus på de mange muligheder, når Naturens Uge løber af stablen.

Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedage for oplevelser i naturen. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne og inspirere dem til at komme mere ud.

Derfor søger de to organisationer nu privatpersoner og foreninger, der har lyst til at give deres naturbegejstring videre, og som vil invitere nabolaget og de lokale børnefamilier på aktiviteter og oplevelser i naturen.

Alle kan være med

Man behøver hverken at være ekspert eller naturvejleder for at blive arrangør. Alle kan oprette arrangementer til Naturens Uge – så
længe man blot har lyst til at formidle en naturoplevelse og være vært på selve dagen.

Alle natur- og friluftsarrangementer er desuden velkomne, og man vælger helt selv, om man vil invitere på sanketur i skoven, tage ud at spotte flagermus, eller om man vil planlægge noget helt tredje.

Som arrangør kan man vælge at få tilsendt en gratis pakke med materialer til at synliggøre arrangementet.

Man kan læse mere og oprette sit eget arrangement på www.naturensuge.dk. Sidste frist for oprettelse af arrangementer er den 29. august.

FAKTA: Om Naturens Uge

* Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedage for oplevelser i naturen.

* Naturens Uge afholdes d. 6.-12. september 2021 med offentlige naturarrangementer i hele landet.

* Formålet er at åbne naturen for børn og voksne og inspirere dem til at bruge naturen endnu mere året rundt.

* Tidligere gik begivenheden under navnet Naturens Dag. Fra i år er Naturens Dag blevet udvidet til Naturens Uge.

* Danmarks Naturfredningsforening oprettede Naturens Dag tilbage i 2004. Siden 2010 har Naturens Dag været et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

* Naturens Uge er støttet af Nordea-fonden og 15. Juni Fonden.

* På www.naturensuge.dk kan man se oversigt over alle arrangementer. Her kan man også oprette sit eget.




© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mug på pitabrød
Mug på pitabrød
Danmarkidag
477 nye frivillige Nabovenner på gaden for at sikre en indbrudsfri jul
477 nye frivillige Nabovenner på gaden for at sikre en indbrudsfri jul
Danmarkidag
Husk vinterdæk når frosten og de lave temperaturer kommer
Husk vinterdæk når frosten og de lave temperaturer kommer
Danmarkidag
Børns Vilkår lancerer nyt indsamlingsevent
Børns Vilkår lancerer nyt indsamlingsevent
Danmarkidag
Så mange rammes stadig af p-skader frem mod højsæson
Så mange rammes stadig af p-skader frem mod højsæson
Danmarkidag
Antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps Julehjælp sætter ny Danmarksrekord
Antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps Julehjælp sætter ny Danmarksrekord
Danmarkidag
Trafikundervisningen, kom på gratis webinar
Trafikundervisningen, kom på gratis webinar
Danmarkidag
Pas på digitale svindlere til Black Friday og Cyber Monday 2021
Pas på digitale svindlere til Black Friday og Cyber Monday 2021
Danmarkidag
Områder med særlige drikkevands interesser skal friholdes for slam
Områder med særlige drikkevands interesser skal friholdes for slam
Danmarkidag
Trods stor mangel på donorer: Over en million danskere har endnu ikke taget stilling
Trods stor mangel på donorer: Over en million danskere har endnu ikke taget stilling
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder