Nattearbejde kan gå ud over helbredet, viser dansk studie

Flere får hovedpine på nattevagt

Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem nattevagter og hovedpine. Forskerne har fulgt mere end 500 kvindelige regionsansatte over en periode på to uger og sammenlignet deres oplevelser på arbejdsdage med dag- og nattevagt.

Resultaterne viser, at deltagerne rapporterede hovedpine på 28 procent af nattevagterne mod 22 procent af dagvagterne. Det svarer til en stigning på omkring 30 procent. Risikoen var højest, når medarbejderne havde to nattevagter i træk, men aftog derefter.

Studiet peger dermed på, at natarbejde kan have en direkte indvirkning på helbredet, og forskerne håber, at den nye viden kan bidrage til en bredere dialog om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges i Danmark.

Ikke kun søvnmangel

En central pointe i forskningen er, at det ikke kun er dårlig søvn, der kan forklare forskellen. Forskerne har nemlig taget højde for både søvnkvalitet, søvnlængde og de fysiske og psykosociale krav på vagterne.

Ifølge seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen er det derfor selve natarbejdet, der er problemet:

”Dette studie peger ikke på en mirakelkur, men individuelle tilpasninger af vagtplanen kan måske være et sted at starte for medarbejdere, der døjer med hovedpine i forbindelse med natarbejde,” siger hun.

Hun understreger, at resultaterne peger på et behov for at tænke anderledes, når vagtplaner lægges, så de i højere grad tager hensyn til medarbejdernes helbred.

Fokus på vagtplaner og forebyggelse

Forskerne vurderer, at løsningerne først og fremmest skal findes i en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden. Det handler blandt andet om, hvordan vagterne fordeles, hvor mange nattevagter man har i træk, og om medarbejderne selv kan få indflydelse på arbejdstiden.

”Resultaterne peger på, at det er natarbejdet i sig selv, der øger risikoen for hovedpine, og at løsningerne derfor potentielt skal findes gennem for eksempel ændringer i vagtplanen,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Arbejdet stopper dog ikke her. I det aktuelle forskningsprojekt iwish undersøger NFA, hvordan øget indflydelse på egen arbejdstid kan være med til at forebygge både akutte og kroniske helbredsgener.

Data fra hele landet

Studiet bygger på data fra den såkaldte ”1001 nat-kohorte”, hvor over 1000 medarbejdere på hospitaler rundt i hele Danmark har bidraget med oplysninger om deres arbejdsliv og helbred.

For professor Anne Helene Garde, leder af arbejdstidsforskningen på NFA, er det en stor tilfredsstillelse at se de mange data komme til gavn:

”Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvordan forskningsbaseret viden om natarbejde kan komme ud og forhåbentlig gøre en forskel for de mennesker i Danmark, der har skæve og skiftende arbejdstider,” siger hun.

Vigtig viden for et samfund med døgnbemanding

Mange vigtige samfundsfunktioner, ikke mindst i sundhedssektoren, er afhængige af døgnbemanding. Derfor peger forskerne på, at opgaven ikke er at fjerne nattevagter, men at finde måder at gøre arbejdet sundere og mere bæredygtigt på.

For de mange ansatte, der hver nat holder samfundet i gang, kan forskningsresultaterne forhåbentlig bane vejen for bedre planlægning – og færre hovedpiner.