

Narkopåvirket motorcyklist bragte vejarbejdere i fare
112Onsdag 21. september 2022 kl. 14:00
Arkiv billede |
Af Carina Kondrup
Narkopåvirket motorcyklist bragte vejarbejdere i fare
Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 10.00 en 30-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for narkokørsel, kørsel uden førerret og for at have bragt andres liv og førlighed i fare, da han tirsdag formiddag forsøgte at køre fra politiet på sin motorcykel.
En patrulje bemærkede tirsdag kl. 10.00 den 30-årige, da han kørte på Dronningborg Boulevard i Randers C, og da den 30-årige opdagede politibilen, gassede han op og forsøgte at køre fra patruljen. Under eftersættelsen kørte han to gange over for rødt lys, ligesom han kørte op på en cykelsti, hvor han med høj fart kørte meget tæt forbi to vejarbejdere, som blev nødt til at springe til side for ikke at blive ramt.
Omkring krydset Dronningborg Boulevard/Udbyhøjvej satte den 30-årige farten helt ned, og betjentene, der havde eftersat ham, kørte ind foran ham. Her gassede den 30-årige pludseligt op og ramte ind i politibilen, inden han kørte videre. Han nåede dog ikke langt, inden han standsede og blev anholdt.
Da den 30-åriges kørsel betragtes som vanvidskørsel, blev hans motorcykel beslaglagt med henblik på konfiskation.
Opdatering på grundlovsforhør: Den 30-årige blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægter sig skyldig. Han kærede ikke kendelsen.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() Formodet indbrudstyv anholdt i Trige 112 | ![]() | ![]() Narkokørsel på Brotoften 112 |
![]() | ||
![]() Indbrud i Randers og omegn 112 | ![]() | ![]() To fodgængere påkørt i Malling 112 |
![]() |