Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der udbrød krig

Danskerne er i høj grad villige til at hjælpe med opgaver inden for beredskab og nødhjælp, hvis landet kommer alvorligt under pres — også selv om det får personlige konsekvenser for dem. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse foretaget for Folkekirkens Nødhjælp.

Her svarer 45 procent af danskerne, at de helt sikkert eller sandsynligvis vil være villige til at opsige deres job og lade sig oplære til nye opgaver inden for eksempelvis nødhjælp, logistik eller minerydning, hvis der skulle udbryde krig herhjemme.

Undersøgelsen peger ifølge Folkekirkens Nødhjælp på en stærk vilje blandt danskerne til at tage ansvar for fællesskabet. Generalsekretær Jonas Nøddekær siger:

“Når et samfund kommer under pres, er det ikke kun myndigheder og professionelle beredskaber, der gør en forskel. Hr. og fru Jensen spiller også en vigtig rolle” — og han tilføjer, at “det er opløftende, at så mange danskere kan forestille sig at bidrage aktivt, hvis situationen kræver det.”

Erfaringer fra Ukraine peger på samme mønster

Undersøgelsen peger samtidig på nogle af de samme mekanismer, som Folkekirkens Nødhjælp har oplevet i Ukraine efter fuldskala-invasionen i 2022. Her har tusindvis af civile påtaget sig nye roller for at hjælpe lokalsamfund og genopbygning.

“Mennesker, der før krigen arbejdede som frisører, bogholdere eller bilsælgere, er gået ind i opgaver, som er afgørende for samfundets overlevelse og genopbygning” — og Nøddekær nævner som eksempel, at Folkekirkens Nødhjælp “har ansat omkring hundrede mineryddere, der før krigen havde alle mulige forskellige civile jobs.”

Bomberester og ueksploderet ammunition er spredt ud over store dele af Ukraine. Ifølge FN er cirka 25 procent af Ukraines areal udpeget som risikoområder, og Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at det vil tage op til 50 år at rydde landet for miner.

Villigheden har en grænse, når risikoen stiger

Undersøgelsen viser, at mange danskere forestiller sig at bidrage inden for eksempelvis logistik- og forsyningsopgaver, mens en stor del også er villige til at hjælpe med førstehjælp og nødhjælp. Der er dog væsentligt færre, der er villige til at træde til, hvis opgaverne indebærer en personlig risiko.

“Det er ret menneskeligt at være bange for den slags opgaver. Men erfaringerne fra Ukraine viser, at mange civile faktisk ender med at løfte risikofyldte opgaver. Når situationen kræver det, træder folk alligevel til” — og han fremhæver minerydning som eksempel: “Det er et arbejde, som indebærer risiko, men som samtidig er helt afgørende for, at samfundet kan komme på fode igen. Og almindelige ukrainere har som sagt påtaget sig opgaven i stor stil.”

For Jonas Nøddekær understreger den nye undersøgelse betydningen af at styrke både beredskab og civilsamfund:

“Et robust samfund bygger på mennesker. Det handler om naboer, frivillige, sundhedsmedarbejdere, nødhjælpsarbejdere og alle dem, der hjælper, når andre har brug for det” — og han konkluderer, at “erfaringerne fra Ukraine viser, at samfundets styrke i høj grad afhænger af civilsamfundets evne og vilje til at træde til.”

I denne uge kan danskerne opleve en ny fotoudstilling på Rådhuspladsen i København, der viser almindelige ukrainske kvinders rejse fra civile job til mineryddere. I løbet af efteråret vil udstillingen blive vist i flere byer i Danmark.

Fakta fra undersøgelsen

• 45 pct. af danskerne svarer, at de helt sikkert eller sandsynligvis ville være villige til at opsige deres job og omskole sig til beredskabsrelaterede opgaver, hvis Danmark kom i krig.
• Mere end halvdelen kan forestille sig at hjælpe med logistik- og forsyningsopgaver. En stor del er også villige til at hjælpe med førstehjælp og nødhjælp.
• Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for Folkekirkens Nødhjælp blandt 1.026 danskere.