Fritid
Næsten 800 hoppede på cyklen i Randers – se hvad der trak så mange af sted
Der var både fart, familieture og mere end 100 kilometer på programmet, da Campione Fjordløbet igen samlede hundredvis af deltagere under Randers Festuge.
Næsten 800 deltagere satte sig i år i sadlen til Campione Fjordløbet Randers.
Som en del af Randers Festuge blev vejene og grusstierne mellem Randers Fjord og Mariager Fjord fyldt med cyklister, der var kommet for både motion, natur og en fælles oplevelse.
Og der var noget for næsten enhver smag.
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Nogle jagtede fart – andre havde børnene med
Mens nogle deltagere satte tempoet op på de snoede landeveje og grusstier, tog andre turen i et mere roligt tempo.
Flere familier og par brugte dagen på en fælles cykeltur gennem det kuperede landskab, og der var ruter lige fra korte familieture til lange landevejs- og gravelruter på mere end 100 kilometer.
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Læs også:
Her sluttede cykelfesten
Ved start- og målområdet ved Randers Ungdomsskole var der liv dagen igennem.
Efter kilometerne på cyklen kunne deltagerne dele dagens oplevelser over en pølse eller en kold sodavand.
Randers Kommune og Randers Cykelby var også med til årets arrangement med cykelquiz, kort over ruterne og en cykelforhindringsbane for børn.
Campione Fjordløbet Randers arrangeres af Randers Cykleklub 1910 og Randers Cykelmotion og er en årligt tilbagevendende del af Randers Festuge.
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
Læs også: