Når minderne falmer, må vi stå stærkt – Støt mennesker med demens til Landsindsamlingen 2025 på søndag

På søndag den 21. september 2025 deltager hun i Alzheimerforeningens landsindsamling for at støtte mennesker med demens – heriblandt sin egen mor – og sætte fokus på en sygdom, der rammer langt ud over den enkelte patient.

En personlig historie – Et mareridt uden diagnose

For Kristinas mor begyndte symptomerne for otte måneder siden. “De sidste 8 måneder har været et mareridt for min mor og for os som familie,” fortæller Kristina. I månedsvis blev moderen kastet rundt mellem forskellige sygehuse og afdelinger uden en klar diagnose eller nogen, der tog ansvar for hendes situation. Familien oplevede gentagne gange at stå magtesløs, mens moderen blev dårligere. Hun led af svær angst, paranoia og hallucinationer – så voldsomt, at hun flere gange forsøgte at tage sit eget liv. To gange prøvede hun at kvæle sig selv, og en anden gang truede hun sig selv med en saks. Alligevel afviste psykiatrien hende gang på gang, selv om “hun var tydeligt syg og desperat,” som datteren beretter.

Da det gik galt

Intet kunne dog forberede familien på, hvad der skete den 13. marts i år. Kristinas mor var indlagt på Randers Sygehus, da hun om morgenen flygtede ud ad et vindue på sin stue, faldt fire meter ned og pådrog sig alvorlige kvæstelser. Klokken 8.15 modtog Kristina et opkald fra en sygeplejerske med beskeden: “Din mor er alvorligt skadet.” Moderen blev indlagt på intensivafdelingen, hvor lægerne konstaterede, at hendes liv hang i en tynd tråd. Hun måtte igennem en omfattende operation for at behandle et brækket bækken samt adskillige brud på ribben, ryghvirvler og kraveben.

Kristina var chokeret og fortvivlet over ulykken – og vred over, at den overhovedet kunne ske. Hun peger på, at vinduerne på sygehuset kunne åbnes helt som døre, uden særlige sikringer. Familien havde troet, at moderen var i de sikreste hænder på hospitalet, men i stedet skete det katastrofale. Dagen efter ulykken satte Kristina sig ned og skrev et opråbende brev til sin mor for at få afløb for sine følelser:

Et brev i afmagt

“Kæreste Mor
Hvor er jeg frygtelig ked af det. Du har ikke fortjent denne behandling, som du har modtaget i en utrolig sårbar situation, som du står i lige nu. Jeg er rasende, jeg er magtesløs, og jeg er ikke mindst vildt ked af det. Jeg græder flere gange om dagen og kan ikke forstå, at vi står her nu. Du er uden skyld i alt det, som er hændt dig, da du er syg. Du ville hjem, og i går valgte din sygdom at tage en skrækkelig beslutning. Den ville stikke af, og det skulle foregå ud af et vindue, da det var den eneste logiske vej, din sygdom viste dig. Desværre resulterede det i, at du faldt 4 meter ned. Det kunne ske, fordi at vinduerne på Randers sygehus ikke var sikret godt nok. De kunne åbnes helt op ligesom en dør.
Du var der, fordi vi troede, at du var i de sikreste hænder. Og det var du sådan set også, for personalet gjorde alt for at passe på dig. Men hverken de eller os i familien havde troet, at din sygdom ville føre dig i den retning, som den gjorde. Nu er du på intensiv med alverdens brækkede lemmer, og livet hænger i en tynd tråd. Jeg er så bange for, at tråden knækker, og at vi om lidt står med minderne om dig. Men du skal vide, at du er verdens bedste mor, og du har haft meget imod dig igennem livet, men du har rejst dig igen og igen på trods. Hold ud lidt endnu – vi har brug for dig i vores liv. Elsker dig. Jeg kæmper for dig.

Dette hjerteskærende brev rummer alt det chok, den sorg, vrede og frygt, som Kristina gik med efter ulykken. “Hele min tiltro til sygehuset forsvandt den dag,” siger hun i dag.

En forsinket diagnose

Først efter endnu flere svigt i systemet lykkedes det endelig at få klarhed over moderens sygdom. Flere måneder efter ulykken – og efter gentagne henvendelser til lægerne – fik hun stillet den diagnose, der burde have været stillet for længe siden: uspecificeret demens med kraftig mistanke om vaskulær demens. Diagnose blev ironisk nok først stillet, da familiens egen læge til sidst fik Kristinas mor indlagt akut på røde papirer – en nødtvungen indlæggelse, der skete i absolut sidste øjeblik.

I dag bor moderen på et plejehjem. Her møder familien omsider personale, der vil hende det bedste. Men den lange og kaotiske vej dertil har sat dybe spor i hende selv, i de pårørende og i deres tillid til sundhedssystemet. “Demens er en sygdom, ingen kan sikre sig imod. Den rammer ikke kun den syge – den rammer hele familien. Derfor er det så vigtigt, at vi får sat mere fokus på sygdommen, både nu og i fremtiden,” understreger Kristina.

Fra afmagt til handling

Oplevelserne med moderen har motiveret Kristina til at kæmpe for forandring. Hun har derfor oprettet en indsamling til Alzheimerforeningen for at støtte andre familier i samme situation. Formålet er tredelt: Pengene fra indsamlingen skal bidrage til forskning i alle former for demens, så man bliver bedre til at forebygge, opdage og behandle sygdommene (herunder vaskulær demens). Derudover skal midlerne bruges til bedre pleje og mere sammenhæng i patientforløbene, så mennesker med demens møder tryghed, kvalitet og respekt hele vejen igennem. Endelig vil Kristina sikre større støtte til de pårørende – for ingen familier skal stå alene med de tunge bekymringer og praktiske opgaver. Disse fokusområder flugter med Alzheimerforeningens generelle arbejde, hvor de indsamlede midler bl.a. går til forskning, gratis rådgivning via Demenslinien og forebyggende indsatser og aktiviteter for demensramte og pårørende over hele landet.

Som et led i sin private indsamling har Kristina også valgt at sætte sine egne kreative værker til salg, hvor hele overskuddet ubeskåret går til Alzheimerforeningen. Hun håber, at initiativet kan skabe både mere viden, bedre pleje og mere håb for alle berørt af demenssygdomme. “Hver krone gør en forskel – til mere viden, mere nærvær og mere håb. Hvis du har mulighed, håber jeg, du vil støtte. For min mors skyld. For din. For os alle.” siger hun appellerende.

Hele Danmark samler ind mod demens

Kristinas indsats er en del af en landsdækkende mobilisering. Alzheimerforeningens Landsindsamling 2025 finder sted nu på søndag den 21. september over hele landet. I tidsrummet kl. 10-18 vil frivillige gå fra dør til dør eller stå på gader og ved butikker for at samle penge ind til fordel for mennesker med demenssygdom tæt inde på livet, til forskning i sygdommene og til demenssagen generelt. Har man ikke mulighed for at møde en indsamler fysisk, kan man også støtte via MobilePay nr. 888088 eller online – alle bidrag gør gavn. Som Alzheimerforeningen selv fremhæver, så er det i en landsindsamling “mange bække små”, der tilsammen bliver til et stort resultat. Med andre ord: Intet beløb er for lille, og enhver hjælp tæller.

Omkring 100.000 mennesker i Danmark lever med en demenssygdom – og endnu flere er pårørende og berørt af følgerne. Sidste år samlede Alzheimerforeningens indsamlere det højeste beløb nogensinde ind, men behovet for støtte og opmærksomhed er fortsat voksende. “Vores arbejde slutter ikke her. Vi har brug for, at flere spreder viden og støtter Alzheimerforeningens arbejde, så mennesker med demens står stærkt i vores samfund,” lyder opfordringen fra foreningen forud for årets indsamling. Når minderne falmer for demensramte, kan vi andre stå stærkt ved at bakke op – både med donationer og ved at bryde tabuet og dele viden om sygdommen.

Du kan støtte her: Når minderne falmer, må vi stå stærkt