Kultur

Musikglade piger søges til pop-lejr

Redaktion
Af Redaktion 25. august 2016

Det bliver en hel uge med fokus på at skrive musik og sange. Samtidig bliver der rig mulighed for selv at gribe fat i instrumenterne.

Interesserede piger kan ansøge om deltagelse inden torsdag den 1. september.

I år bliver der tre lejre i uge 42 en af dem bliver afholdt på Randers Musikskole og i Turbinen. Her får deltagerne mulighed for at synge, skrive sange eller spille på et instrument. Om pigerne har spillet på et instrument før eller har forsøgt sig med sang og sangskrivning tidligere er ikke afgørende for at deltage. Det vigtigste er lysten til at prøve.

Lejren begynder lørdag den 15. oktober og slutter fredag den 21. august med en koncert for forældre og venner. I løbet af ugen gennemgår deltagerne et forløb, hvor hyggen og arbejdet med musikken er i højsædet.

Der bliver dannet små bands, øvet og skrevet sange. Dygtige kvindelige instruktører hjælper deltagerne gennem hele forløbet, og der bliver også mulighed for at hilse på nogle unge kvindelige musikere, som er i gang med at gøre karriere inden for branchen.

* Lejren afholdes under overskriften Pop-Pilot og er udviklet af Dansk Rock Samråd ROSA i samarbejde med blandt andre Statens Kunstfond, Dansk Musiker Forbund, og DAF Dansk Artist Forbund.

* Det koster 1.250 kroner at deltage i Pop-Pilot. Prisen er inklusiv kost, overnatning og undervisning. Interesserede piger kan tilmelde sig musiklejren via www.rosa.org/pop-pilot eller www.facebook.com/poppilotdk, hvor der også kan hentes yderligere oplysninger.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk