Annonce
Del på Facebook   Print siden

Musikalske fortællinger

Randers
Onsdag 4. november 2020 kl. 19:00

Musikalske fortællinger
Foto: Randers Kammerorkester


Fire komponister fortæller i fire værker hver deres historie om den verden, der var deres, når Randers Kammerorkester spiller koncert i Værkets Koncertsal onsdag den 18. november 2020 kl. 19.30. Programmet indeholder Ludwig van Beethovens Septet, Franz Schuberts Kvartetsats for strygekvartet, Karl Aage Rasmussens Parts Apart og Thea Musgraves Impromptu nr. 1.

Ungdom og optimisme

Den kun nitten år gamle Beethoven havde store forventninger til livet, da han komponerede Septetten for syv instrumenter. Det afspejler sig i et værk fuld af livslyst, viljestyrke, optimisme og en ungdommelig energi, der umiddelbart smitter af på den, der lytter.

For Beethoven blev livet en udfordring, der både bestod af sygdom, skuffelser og ulykkelig kærlighed. Ikke mindst blev det katastrofalt, da han som modent menneske mistede hørelsen. Verden var imidlertid stadig lys og fuld af muligheder, da han skrev partituret til Septetten, der indeholder en ungdommelig og forfriskende charme fuld af glæde ved det at være til.

Romantisk længsel

Schuberts sitrende og højspændte sind afspejlede sig direkte i hans Kvartetsats for strygere, der skulle være første sats i en strygekvartet, der aldrig blev færdig. Måske blev alt sagt i en enkelt sats, der indeholder en stor romantisk længsel og et intenst drama. Dertil er hans Kvartetsats fuld af smukke melodier, sådan som kun Schubert kunne komponere dem.

Bach på ny

Med den danske Karl Aage Rasmussen og den skotske Thea Musgrave befinder vi os i slutningen af 1900-tallet. Fra sit hjem i Østbirk i nærheden af Horsens har Rasmussen komponeret et værk for seks instrumenter med titlen Parts Apart, der er en fortolkning af Stravinskijs udgave af en række af Bachs orgelstykker. I hænderne på Karl Aage Rasmussen er de omkring 250 år gamle toner af Bach blevet levende og nærværende på en ny og anderledes måde.

Øjeblikkets indfald

Endelig byder koncerten på Musgraves Impromptu nr. 1, der fanger øjeblikkets indfald i en improviserende og let duet mellem obo og fløjte.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder