Annonce
Del på Facebook   Print siden

Musik fra flere scener ved åbningen af årets festuge

Randers
Søndag 10. juli 2022 kl. 08:00

Musik fra flere scener ved åbningen af årets festuge
Åbningskoncerten er tilbage i Randers Festuge 2022, som her hvor omkring 3.000 glade festugegæster fik sat gang i festen tilbage i 2019. Den gang var det Nicklas Sahl , der stod på scenen. I år bliver scenen på Rådhustorvet indtaget af popikonet Søs Fenger.


Af Carina Kondrup

Musik fra flere scener ved åbningen af årets festuge

Fredag den 12. august indtager det danske popikon Søs Fenger scenen på Rådhustorvet til årets gratis åbningskoncert. Samme eftermiddag bliver der med garanti høj puls, når en 6 timers gadefest med elektroniske musik sætter gang i Østervold. Musikken vil derudover spille fra en række andre venues rundt om i byen - på åbningsdagen og i resten af festugen. Programmet finder du på randersfestuge.dk

"Musikken, festen og fællesskabet er for alvor tilbage ved dette års festuge. Uanset din alder og musiksmag finder du helt sikkert en begivenhed, der passer til dig. Efter et par år, hvor festugen var påvirket af corona-pandemien er Jazz- og Folkteltet i Dytmærsken tilbage. Det samme er gadefesten med den elektroniske musik og den folkelige åbningskoncert på Rådhustorvet med gratis adgang, " fortæller festugechef Mette Bertelsen.

Åbningskoncerten fredag den 12. august kl. 16 bliver med en palette af aktualitet, nostalgi og vellyd, når Søs Fenger byder publikum velkommen til Randers Festuge. Søs Fenger startede sin karriere som popidol ved at indtage vokalrollen i bandet News for 40 år siden. Efterfølgende har hun som solist bevæget sig sikkert rundt i genrer som pop, rock, jazz, viser og disco. I dag samler Søs et bredt publikum af hele familier til samme event; døtre, brødre, mødre, fædre, de unge teenagere, bedstemødre, svigerforældre, kærester og ægtepar. Så glæd dig til en koncert med Søs Fenger, i tæt kontakt med sit publikum. Personligt og ærligt øser hun ud af sine mange oplevelser fra et begivenhedsrigt liv som sangerinde og kvinde med et stort socialt engagement.

På åbningsdagen vil der også være masser af liv og spændende aktiviteter i byens middelaldergader, hvor alle butikker i midtbyen holder åben til kl. 20.

Den store gadefest

For fjerde gang ved Randers Festuge samler den kendte DJ-duo TooManyLeftHands sine venner og skaber en gedigen pop-up gadefest. Med sig til Gadefest har duoen en specialbygget scene med mange pyro-effekter, konfettikanoner og en lang række kendte elektroniske toner. Det bliver musik, dans og et awesome party med liveartister på scenen til hele seks forrygende timer. Konceptet er udviklet af Royal Beer og Faxe Kondi Booster i samarbejde med TooManyLeftHands.

Folkefestlig fredag med Krebs og Lilholt

På Amfiscenen ved musik- og teaterhuset Værket vil der i løbet af festugen være flere forskellige events og koncerter. Amfiscene-programmmet åbner fredag den 12. august med to kendte trubadurer og spillemænd. Poul Krebs siger denne sommer farvel til de store scener og festivaler. Det er derfor sidste mulighed for at skråle med på numre som "Sådan nogen som os" og "For enden af regnbuen" under åben himmel med det store orkester. Lars Lilholt er ved at være en institution i Randers Festuge. Man går aldrig galt i byen med Lars Lilholt Band. Og det bliver helt sikkert en sprudlende start på dette års festuge når hele bandet besøger Amfiscenen.

Evig sol og seje tribute bands hos Olga

Zididada er bandet, der introducerede Evig Sol til det danske koncertpublikum. De har turneret land og rige rundt med hits som bl.a. 'Please ya Lisa', 'Walking on Water' og 'Princesse'. Efter mere end 20 år på scenen har Zididada ikke alene formået at holde fast i sit publikum fra slutningen af 1990érne. Nye generationer er gået ombord i den evige danske sommer. Det bliver derfor helt sikker en fest når Zididada indtager udendørs scenen ved Tante Olga torsdag den 18. august. Men allerede fra festugens start vil der være gang i den hos "tanten", når bandet Kings Of Rock, giver en hyldest til rockbands som AC/DC, Guns'N'Roses, U2, Bon Jovi og D-A-D. I det hele taget har Tante Olga skabt et stærkt program i løbet af festugen med mange forskellige tribute bands. Og søndag den 14. august er Olga stedet for alle fans af blues musik, når tre stærke bands af international karakter besøger festugen under titlen; Sunday Blues

Randers Festuge 2022 afholdes i dagene 12.-20. august. Her er hele byen vært for en fest, der bliver skabt i fællesskab og for hinanden. Det bliver ni dage med mange kulturoplevelser, musik, teater, kunst, fællesskab og bevægelse. Ni dage, hvor alle mærker pulsen i Randers. Årets festugeprogram bliver løbende offentliggjort på www.randersfestuge.dk.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder