I hvert fald viser en ny undersøgelse fra Örebro Universitetssygehus i Sverige, at speciel musik kan være et ganske fornuftigt supplement til den beroligende og smertestillende morfin.
Lægeskriftet Pediatric Anesthesia har offentliggjort det opsigtsvækkende resultat. Det viser sig, at patienter, der er blevet udsat for de blide toner i form af musik, har haft mindre behov for morfin, end de patienter, der ikke fik spillet musikken.
Og de beroligende toner kommer fra Danmark, det er nemlig det danskproducerede MusiCure, der bliver lavet af komponisten Niels Eje. Han har i samarbejde med en række musikere og forskere skabt musikken igennem de seneste ti år. Og nu er det altså dokumenterbart, at musikken har en så stressnedsættende effekt, at den kan supplere brugen af morfin. Dansk læge kalder undersøgelsen fantastisk.
“Det er en meget vigtig undersøgelse, for udover at musikken nedsætter behovet for beroligende medicin, så føler patienterne sig tilfredse. Og patienttilfredsheden er vigtig for både patienterne selv, men også for sygehusene,” siger læge og professor i medicin Lars Heslet til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han håber, at det danske sygehusvæsen tager undersøgelsen til sig, og begynder at bruge musikken, til at supplere brugen af morfin
“Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke for længst har indført den her form for musik systematisk,” siger Lars Heslet, der gerne så at læger brugte musikken til at berolige patienterne.
MusiCure-musikken har samme rytme, som hjertepulsen hos en kvinde, når hun er gravid og det er bland andet derfor, at musikken virker så beroligende.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.