Annonce
Del på Facebook   Print siden

Museum Østjylland genåbner og tager hul på nyt program

Randers
Tirsdag 18. januar 2022 kl. 15:00

Museum Østjylland genåbner og tager hul på nyt program
Det nye program fra Museum Østjylland varer frem til maj og kommer blandt andet til at stå i mønternes tegn på museet i Kulturhuset. I februar åbner nemlig særudstillingen Mønt og Magt om møntvæsen og kongemagt i middelalderen. Derefter følger en række omvisninger og foredrag om mønternes og magtens historie, blandt andet med flere eksterne foredragsholdere.
Fotokilde: Museum Østjylland


Af Carina Kondrup

Museum Østjylland genåbner og tager hul på nyt program

Dørene er nu igen åbne på Museum Østjylland, der fejrer genåbningen med at tage hul på et nyt program. Skuffelsen blandt gæster og ansatte var ellers til at tage at føle på, da museet måtte lukke ned i december med udsigt til en lang lukning. For hvem havde lyst at gå glip af den nye særudstilling om mønter og magt i middelalderen, sjove ferieaktiviteter for børn og spændende foredrag om historiske sommerhuse, Gestapo eller fortidens flygtningelejre?

Kig med på museets hjemmeside og facebookside og find her dine nye museumsoplevelser.
Det meste er gratis, og resten kan du som regel få for en flad 50’er.

Nyt museumsprogram fra Museum Østjylland i Randers, Grenaa og Ebeltoft, januar - april 2022 er ude.
Programmet kan ses på museumoj.dk under ”Kalender”.
Husk fremvisning af coronapas og brug af mundbind eller visir ved besøg på museet eller fremmøde til arrangementer.


Børnene og deres familier har en særlig plads i museets bevidsthed – især her under coronaepidemien og de tilbagevendende nedlukninger, som vi nu har levet med i næsten to år.

”Mange familier har under nedlukningerne manglet museet som et ugentligt eller månedligt pusterum, hvor de som før kunne besøge museet og have gode oplevelser til vores mange gratis familieaktiviteter rundt i det østjyske, i store og små byer, ” siger souschef Karen Dubery, der lover, at der i det kommende program også er tænkt på at give børnene gode, nære oplevelser, der har historieformidling som udspring.

Museet byder blandt andet på Kulturhusdag med besøg af youtuberne Mika og Tobias, kreative håndværk på Håndværksmuseet, workshop med fede fisk af genbrugsmaterialer og – kun for større børn – en spøgelses-byvandring i mulm og mørke!

Masser af foredrag og byvandringer

De kommende uger og måneder kan du på museet igen opleve byvandringer og foredrag, der griber ned i historien og fascinerer. Gå med rundt i Ebeltofts snoede gader og hør om ildebrandes hærgen gennem tiden eller få historien om modige modstandsfolk fra Hornsletgruppen, når der er foredrag på BMA Maltfabrikken. 2. verdenskrig er også i fokus, når der er foredrag om det berygtede tyske sikkerhedspoliti Gestapo, der arbejdede på Djursland og Randersegnen.
I den mere fredsommelige afdeling kan du opleve foredrag om de gamle sommerhuse langs Grenaa Strand og historien om Kolindsund som opvarmning til museets kommende særudstilling om det drænede sund på Djursland.

Magt og mønter præger nyt program

Flotte møntfund og gode historier kommer også til at præge vinter og forår med åbningen af den nye særudstilling Mønt og Magt om kongemagt og møntvæsen i middelalderen. I den forbindelse gæster flere eksterne foredragsholdere museet og holder foredrag om emnerne rigdom og magt i 11-1200-tallet, gåden om mønthistorien i Slesvig 1070-1150 og magtfulde dronninger i middelalderen.

”Der er meget at glæde sig til i det nye program, og vi håber, at vi igen har sat et så varieret program sammen, at der er noget for alle uanset interesser, alder, bopæl. Det er altid museets ambition, at der vitterligt er noget for alle! ” siger souschef Karen Dubery.

Museet genåbnede søndag den 16. januar.
Håndværksmuseet åbner på grund af renovering dog først tirsdag den 1. februar.




Museum Østjylland er genåbnet, og et nyt program for januar - april er ude. Arbejdet med den kommende særudstilling om Kolindsund er i fuld gang, og allerede i februar kan du i Kolind være med til en fortællecafé om sundet. Hvordan er det at bo i Sundets Hovedstad? Det vil museet gerne høre om og senere bruge i udstillingen.
Fotokilde: Grenaa Egnsarkiv


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder