Del på Facebook   Print siden

Multi Køl & Energi og Verdo indgår samarbejde

Randers
Onsdag 28. oktober 2020 kl. 13:00

Multi Køl & Energi og Verdo indgår samarbejde
Foto: Verdo



Et strategisk samarbejde mellem Multi Køl & Energi og Verdo gearer virksomhederne til et stigende og mere komplekst marked for varmepumper i forsyninger og industri. Multi Køl & Energi bidrager med ekspertise i etablering af varmepumper, mens Verdo bi-drager som systemintegrator. Samarbejdet betyder, at Multi Køl & Energi og Verdo byder sammen i større projekter med fælles projektering, etablering og risikostyring.

Elektrificering af energiproduktion er en af de vigtigste indsatser i energibranchens bidrag til den grønne omstilling og målet om at nå 70% reduktion af CO2 i 2030.



Industrielle varmepumper spiller en vigtig rolle for den indsats, da det er en teknologi, som bidrager til CO2-reduktionen, og gennem de seneste år har både forsyninger og industri taget varmepumperne til sig.

For at understøtte udviklingen har Multi Køl & Energi og Verdo indgået en strategisk samarbejdsaftale, som giver bedre muligheder for at udvikle den rigtige løsning til industri og forsyninger i efterspørgslen på industrielle varmepumper i fremtiden.

"Vi har gode erfaringer med at arbejde sammen om et 10 MW varmepumpeanlæg til FFV Varme i Faaborg. Da vi kigger ind i et marked med vækst, er vi enige om, at både kunderne og vifår den bedste løsning, hvis vi arbejder sammen fra begyndelsen afet projekt. Med samarbejdet med Verdo får vi også mulighed for at byde på større projekter, end vi har i dag," siger Bent Møller, CEO i Multi Køl & Energi.

Varmepumpeløsninger baseret på nyeste teknologi

Et varmepumpeanlæg erstatter typisk fossile brændselsanlæg såsom gaskedler i forsyningerne for at reducere CO2 og udnytte grøn strøm som brændsel. En varmepumpe kan dog ikke stå alene, hvorfor der er et behov for at integrere varmepumpen i eksisterende anlæg som typisk er en kombination af sol, el- og biomassekedler.

Mens Multi Køl & Energi har stor erfaring med at etablere varmepumper, har Verdo erfaringer med at integrere den rigtige løsning til det aktuelle anlæg, så anlægget kan producere den billigste og grønneste varme til forbrugerne.

"Gennem samarbejdet med Multi Køl & Energi får vi mulighed for at projektere og tilbyde forskellige tekniske løsninger, det vil sige flere fabrikater af kompressorer og forskellige typer kølemidler. Sammen får vi endnu bedre mulighed for at udvikle og integrere kundetilpassede varmepumpeløsninger baseret på nyeste teknologi," siger Henrik Bøgh Nielsen, divisionsdirektør med ansvar for energianlæg i Verdo.

"Vi vil gerne have en endnu stærkere position i markedet for grøn energi. Vi har hidtil leveret varmepumper fra 1 MW til 10 MW og ønsker større spændvidde i vores løsninger. Kunderne har vidt forskellige behov, og derfor er det vigtigt for os, at vi kan tilbyde en løsning, som matcher den enkelte kundes behov. Når vi rykker tættere sammen, håber vi, at vi kan skabe dels økonomisk attraktive løsninger, dels unikke løsninger for det enkelte anlæg, så kunden får mest for pengene."



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Randers
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Randers
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Randers
Nu det jul igen - næsten
Nu det jul igen - næsten
Randers
Har dit barn lys på cyklen?
Har dit barn lys på cyklen?
Randers
Fremtid og fortid fredag den 13.
Fremtid og fortid fredag den 13.
Randers
PostNord åbner nyt udleveringssted i Randers
PostNord åbner nyt udleveringssted i Randers
Randers
En samlet transportsektor i Randers peger på en Østbro
En samlet transportsektor i Randers peger på en Østbro
Randers
 Stor interesse for byggegrunde i Dronningborg
Stor interesse for byggegrunde i Dronningborg
Randers
Flotte placeringer til Randers Badmintonklub
Flotte placeringer til Randers Badmintonklub
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev